MEDVIRKENDE
Tre Scener med
LA DENISE
Søndag 20. november 2022, kl. 14.00
Metronomen
Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg
Hun er født - og uddannet - til at stå på scenen!
Såvel backstage, hvor der er blevet pudret og kæmmet for at skabe operettens helt rigtige, unikke look, som inde i selve rampelyset, hvor publikumsdarlingen har taget folket med storm.
I Det´ Lunt i Nat gav Denise Liva Weel-klassikeren La Garconne noget af en renæssance og tryllebandt os med sine mangefacetterede nuancer. I Så går vi til Maxim chokerede hun alt og alle som Sarah Bernhardt, der popper op af kisten efter 98 stive år og deltager i festivitasen. Hendes efterfølgende monolog var til historiebøgerne.
Husker I Flagermusen, hvor søster Ida smæsker lagkage i sig gennem en hel akt, og således synes hendes dage i ballerinadresset så godt som talte? I Enken derimod kunne hun benytte sig af sin flotte statur som den altoverskyggende grisette, Margot.
Vi må afvente, hvad divaen har oppe i ærmet til os. Én ting er sikkert: Skuespillerinden rækker ud efter det meste og udfordrer altid det muliges kunst ...
VARIGHED: 1 time