
Vi gør klar til den første optræden for vort publikum siden julestreamingen i december!
Det bliver en hel speciel eftermiddag i et af OperetteKompagniets stjerners tegn, nemlig Signe Asmussens.
Hun har været med fra starten - men nu skal vi endnu længere ind ...
Vi skal høre om den duet, Signe og Thomas har gjort til deres egen. Hvad går sopranen ellers og laver pt., og er der noget i kalenderen? Hvor er hun i karrieren lige nu, og hvad siger stemmen og repertoiret? Véd man, hvor længe man bliver ved?!
Bøtten vendes, og vi skal finde ud af, hvordan det hele startede. Og have kronologi på den fantastiske karriere.
Hvornår kom operetten ind i billedet? Og hvordan har det været at arbejde i Danmarks eneste professionelle ensemble af sin art, OperetteKompagniet? Indstiller man organet på en anden måde, når man har med trefjerdedelstakten at gøre?
For Signe er latin jazz ikke en guilty pleasure, men en hang, på lige fod med alt det andet, hun synger! Det må vi bare høre eksempler på.
Vi runder traditionen tro af med 10 skarpe, og det sidste nummer i rækken kan ikke være andet end "Glemmer du", implementeret i og fortolket af Signe i Det´ lunt i Nat. (pst! den kommer igen i næste sæson ..)
Vi er kommet frem til følgende brogede og festlige program på lørdag (d. 20. kl. 14).
Her er det musikalske islæt i programmet:
HD Koppel
(fra Melodien der blev væk)
Sangen om Larsen
Reesen
(fra Gadeprinsessen)
Langt vest for Måne, øst for Sol
Puccini
(fra Tosca)
Vissi d´arte
Hollaender
Ich weiss nicht, zu wem ich gehöre
Kálmán
(fra Csárdásfyrstinden)
Danse må jeg
J. Strauss II
(fra Flagermusen)
Csárdás
Piazzolla
(fra Marìa de Buenos Aires)
Yo Soy Marìa
Sorozábal
(fra La Taberna del Puerto)
No puede ser
Lecuona
Noche azul
Normann Andersen
(fra Odds 777)
Glemmer du
Signe Asmussen, sopran
Thomas Peter Koppel, tenor
Carol Conrad, piano
Thomas Goschebart, tekniker
Comentários