top of page

"VI HYLDER ÉN AF DE HELT STORE ..."

  • 5. mar.
  • 2 min læsning

Som det hedder i et show, der fornylig har fejet over scenen i det ganske land ... og ganske passende kan citeres i dette øjemed!


På denne dag runder tenor Bo Kristian Jensen et skarpt hjørne ... Til fulde evigtung kan han dog ikke løbe fra, at han nu går ind i sit sjette årti. Tillykke til en kollega, der er vellidt af alle inden for branchen - der ikke gør det store nummer ud af sig selv, men bare leverer og leverer kvalitativt, altid!


Skribenten af denne spalte er af samme stemmetype, og for netop slige højtragende herrer, og særligt rettet mod hinanden, er det ikke altid let at dele roser ud ... Men lige i dette tilfælde er det ikke til at komme uden om!


Nu bliver der skåret helt ind til benet: Bo har begået den bedste fortolkning, musikalsk og karaktermæssigt, af Don Ottavio i Mozarts Don Juan, jeg har været vidne til. Dertil kan man snildt lægge Evangelisten i Bachs Juleoratorium. Førstnævnte var i en produktion på Folketeatret, men mange andre publikummer har sikkert en oplevelse af hans figurtegning i denne sammenhæng andre steder fra. Sidstnævnte var under en opførelse i Christians Kirke, hvor man ikke sådan uden videre kunne ryste hans kunnen og hans budskab af sig. Han tog sig også af arierne ved denne lejlighed.


I OperetteKompagniets regi har Bo givet utallige eksempler på sin alsidighed, fra de ubesværede høje C´er som Camille de Rosillon i Den Glade Enke, som en overlegen men helt menneskelig Eisenstein i Flagermusen, som bannerfører for det danske sprog i Det´ Lunt i Nat - Danske Operetteperler til senest med Solitudevej ... og alle de andre Revy- & Filmperler, hvor repertoiret ikke kunne lægges i bedre hænder herhjemme! Hvis man skulle nævne bare ét hit herfra, står Manden på Risten måske en my ud i forhold til alle de andre enestående gestaltninger.



Tillykke til en ven, der til stadighed viser, hvordan det skal gøres - både på og bag scenen ...

din, Thomas & alle os i OperetteKompagniet ;-)



Bo kan opleves med os i den kommende tid her:

21. & 22. marts

Operette & Othello i Skal Pavillonen, Nibe

+ Syng Sammen i Sæby Slotsgaard

12. april

Sæsonpræsentation 2026/2027 i Metronomen, Frederiksberg

3. maj & 26. juli

Otto, Dario, John, Tom, Mario & lidt Elvis på Lautrupgård Musikfabrik, Ballerup

+ i Havesalonen, Tisvildeleje

2. august

Solitudevej ... og alle de andre Revyperler i Havesalonen, Tisvildeleje



se mere her:


 
 
 

Kommentarer


© 2015-2027 OperetteKompagniet ApS
 

HoffmannHusman_Logo3.png
DSF.png
Knud Højgaards Fond.jpg
IMG_5568.jpg
csm_dmflogonavn_roed_ae01aadec3.jpg
bottom of page