VI GENNEMGÅR ÅRTIET - OG SKÅLER SAMMEN!
- Thomas Peter Koppel
- 24. jan.
- 2 min læsning

OperetteKompagniets 2024/2025
Event
De FØRSTE 10 år for år
Hvornår
Søndag d. 23. februar, kl. 14.00
Hvor
Metronomen, Frederiksberg
Medvirkende
Vibeke Kristensen
Thomas Peter Koppel & Irene Hasager
Fra HJEMMESIDEN
OperetteKompagniet har gennem en dekade nu produceret forestillinger fra det store wieneriske arkiv og lagde i anledning af 100-års-jubilæet for kompositionens førsteopførelse i Budapest ud med Kálmáns Csárdásfyrstinden på Hofteatret i 2015.
Siden fulgte Lehárs evigt-populære Den Glade Enke, som nåede at besøge 28 danske byer, inden turen kom til operetten over dem alle, J. Strauss d. II´s Flagermusen, der ligeså spillede for fulde huse i hvert et hjørne af riget.
Det blev tid til at vende snuden mod vore egne breddegrader, og det gjorde vi med Det´ lunt i Nat - Danske Operetteperler, som vore mange følgere rundt om i landet nynnede med til ude fra plyssæderne, hele vejen hjem - og, tør vi godt sige, ind i fremtiden.
Den afløstes af endnu én fra egen skuffe, Hjerter i Valsetakt, med musik af alle kanonerne og en rød tråd, der havde alt, hvad man forbinder med den vidunderlige teaterform.
Vi fortsatte med de ikke-lineære dramaturgier - nu med en showcase, Så går vi til Maxim, helt og holdent dedikeret til den magyarske valsekonge, Franz Lehár, der ville være fyldt 150 år. Men også til vor Young Artists Ensemble - syv fremtrædende talenter, der alle gør sig gældende på den forhåndenværende nationale og internationale operascene.
Landevejene har yderligere været gjort usikre med !NyTåRsBRAGeT!, Koppel & Søn synger De Store Mestre - og såmænd også en større familiefortælling, spændende over fire generationer. Og så er der jo croonerne, operettetenorerne, gallaerne - fra Rønne til Roskilde, Sønderborg til Slagelse, Flensborg til Frederikshavn ...
Københavner-begivenhederne voksede støt fra først fire af slagsen til hele sæsoner med 16 events.
Én, der har været med hele vejen, er den i disse spalter udråbte operettesangerinde par excellence, Vibeke Kristensen. Udover at synge fortryllende må hun utvivlsomt have et og andet fra årtiet at åbenbare ...
PROGRAMMET
Kálmán
Helt uden Kvinder går det hele ej!
& Svaleduetten
(Csárdásfyrstinden)
Lehár
Et lille Hjem for to
(Den Glade Enke)
Elsk og lev - OperetteKompagniets Hymne
Strauss II
Champagneterzetten
& Ochi chyornye
(Flagermusen)
Reesen
Troskab hos Manden
& I Læ bag de sølvblå Vande (begge Farinelli & Det´ lunt i Nat)
Vuggevise
(Gadeprinsessen & Det´ lunt i Nat)
Lehár
Volgasangen
(Zarewitsch & Hjerter i Valsetakt)
Strauss II
Schwipslied
(En Nat i Venedig & Hjerter i Valsetakt)
H.D. Koppel
Små Klaverstykker, op. 99
Aftensang
(Det bli´r i Familien - Fire Generationer Koppel)
Foster
The Prayer
(!NyTåRsBRAGeT!)
Varighed
1 time, 15 minutter + vi gi´r et glas!
Pris
200,-
Billetstatus
Tæt på udsolgt ...


Kommentarer