TRE SMÅ SHOWS PÅ EN UGE - OG SÅ RONDINE IGEN ...
OperetteKompagniet er som bekendt mange-facetteret - og det afspejler sig i en turnévirksomhed, der ikke kun inkluderer den årlige store produktion, i 26/27 selvfølgelig Puccinis LA RONDINE - Svalen. De mindre af slagsen, der alle har været inde over i den stationære del af sæsonen, dvs. som en del af hovedstadens tilbud, udbydes også. På den måde kan alle være med og få sig en på opleveren ud i trefjerdedelstakstens boblende univers.
Budskabet skal spredes, og man kan ikke forvente, at folket partout kommer til én - tværtimod er det prisværdigt, hvordan man her til lands i den grad støtter op om lokale initiativer og således får formælet et stampublikum i hver en egn. Det vil ensemblet her gerne bidrage til, og det gør vi ved at have events på hånden, der ikke nødvendigvis udgør regulære udstyrsstykker. En 3-5 sangere/musikere høj er al rigelig til at skabe en fest!
Se bare her på en enkelt uge i oktober, hvor det ikke har skortet med forskelligartede titler i dette regi. Maestroens ovennævnte rejser videre og når lige straks til Roskilde efter besøg i Frederikshavn og Slagelse - og sideløbende har helt andre løjer såmænd været i spil. Efterårsferien er slut, og tilskuere og -hørere er vendt tilbage klar til kulturens fristelser igen.

Søndag d. 18.
Kulturarven - Nordiske Romancer var lige en tur forbi Det Danske Sangselskab på brostenen, inden den atter drog på landevejen med retning mod Vejle og byens ældste og største af guds huse dér, Skt. Nicolais Kirke. 172 følgere mødte op til en eftermiddag i selskab med Griegs Haugtussa (Elverpigen), Sibelius, Nielsen, Peterson-Berger, Alfvén, Hartmann, Heise, Horneman og en del flere. I alt bød programmet på 26 opusser af fineste støbning fra vore egne skandinaviske breddegrader. Det var dette fremstøds femte opførelse i rækken - og ikke den sidste ...
Vibeke Kristensens smukke og udtryksfulde sang, hvis dialekt ovenikøbet yder hendes moderlands nationalkomponist fuld retfærdighed i dennes eneste reelle sangcyklus, og Irene Hasagers eminente akkompagnement fra de sort/hvide tangenter påtænkes sågar at ramme et studie inden længe med hensigt på en udgivelse.
Torsdag d. 22.
Johann Strauss den anden´s 200-års fejring i 2025 nåede et par matrikler og blev så genopfrisket her i det fynske, nærmere betegnet på Brobyværk Kro, foran en begejstret og udsolgt sal. Opvisningen indeholdt såvel instrumentale outputs i form af valse, polkaer og deslige som arier og duetter fra de populære operetter og blev tillige suppleret med eksempler fra hans samtidige og inspirationer, tællende behændige kolleger som Lehár og Offenbach. Sidstnævnte var jo opfinderen af det sceniske lystspil som helaftensforeteelse, som vi kender det, da Orfeus i Underverdenen fejede over scenen i midten af 1800-tallet. Wien var første stop ud i verden, og resten er historie, som man siger ...
Holdopstillingen udgjordes af en kvintet med, igen, Irene Hasager på klaverbænken, strygertvillingerne Karen Johanne og Kirstine Elise Pedersen og ved siden af direktørtenoren himself den lysende stjernesopran, Helle Gössler Christensen. Hendes virtuose gengivelse af Frühlingsstimmenwalzer, der til at indlede med var tænkt som en orkestersuite, men siden fik adopteret en tekst til de forrygende melodier og koloraturer, er out of this world. Kompagniets komet er som født til denne boldgade, og i 27/28 portrætterer hun selveste Hanna Glawari i Den Glade Enke, der endnu engang står for tur i kalenderen!
Lørdag d. 24. & Søndag d. 25.
Koppel & Søn synger De Store Mestre har gået sin sejrsgang siden coronaen, og vi har mistet track med, hvor mange gange den egentlig har stået på plakaten rundt omkring!? Én ting er dog sikkert: Vi er nået til den ultimative efterhånden, derfor netop denne undertitel, der først og fremmest indebærer, at al speak er blevet lagt i munden på det nyeste skud på firmaets stamtræ, skuespillerinde Gina Marchwinski. De underfundige sketches står de tenorale skrålhalse med det berømte efternavn, Jonathan og Thomas Peter, samt pianist Miles Lallemant henholdsvis guitarist Allan Sjølin, fortsat for. Alt imens vores værtinde kommenterer og holder styr på twistene og karaktererne fra sidelinjen, fra talerstolen, men også fra rampelyset ganske midtfor, når det er nødvendigt.
Mestrene 10-års jubilerede med os i KoncertKirken for ikke så lang tid siden endda, og nu synes det altså at være den sidste omgang. De mastodontiske komponister inden for den klassiske musik er dog af et sådant omfang, at det kunne overvejes at give dem endnu et skud - med en helt ny sammensætning af navne og værker!? Vi ser ...

Et familieforedrag blev det også til i årets tredjesidste måned, ligesom man altså stadig kan søge audiens hos Magda, Ruggero, Lisette, Prunier & Rambaldo i den italienske tre-akter, der, gentager vi, skulle have været en operette ... men altså, når man er vant til, at dramaturgien skal have en sørgelig udgang, tilgiver vi Giacomo. Han beholdt lidt af de sprælske dimensioner i form af andetparret, for det kunne han altså heller ikke helt lade være med - som vi også ved fra adskillige af hans andre genistreger.
To dage efter den ene domkirkeby entréer firmaet til bevarelse af alt det gode fra det musikalske arkiv en anden ... I Musikkens Hus´ Øvre Foyer i Ålborg trædes der op i en såkaldt OperaCafé - NU med operette! Og vupti - vi er inde i en ny måned med meget mere på hjerte, og inden vi får set os om, sågar andre højtider ...
Vi vedlægger her hele vores næste tid ...
NB! Næste tørn i København er søndag d. 15. nov. i Metronomen,
når Vibeke & Thomas byder på deres elskede duetter -
der er ikke mange adgangsbeviser tilbage at få:


Kommentarer