Sommeren står for lågen - og dermed de populære Havekoncerter, der for femte år toner ud i hjertet af Nordsjællands perle, Tisvildeleje. Tre søndage i juli med musik og sang under åben himmel, krydret med en udsøgt frokost og et iskoldt glas hvidvin, omkranset af såvel en indtagende natur som den almindelige leben. Alt hvad hjertet kan begære af en sommerlig oplevelse ...
På plakaten i år er Croonere (d. 7.), Opera (d. 14.) og Buena Vista (d. 28.) - altid med genkendelige hits, aldrig uden nye titler, fortsat med kunstnere fra øverste hylde, som bekendt i øjenhøjde med det trofaste og talstærke publikum.
I sidste blog blev de herboende latinamerikanske ekvilibrister og varme, inciterende rytmer i Trio Domison, dem der er i ledtog med pigen fra Hørsholm, Signe Asmussen, beskrevet udførligt - i næste omtales opera-repertoiret.
Lige her følger den første søndags program, hvor Herretrioen-with-a-twist, New Fashioned (Bo Kristian Jensen, Thomas Peter Koppel - og den uforlignelige mezzo, Tuva Semmingsen - billedet - som en af `drengene´), tager os på en uimodståelig rejse gennem The American Songbook, akkompagneret af konstant omstillingsparate Allan Sjølin og hans til lejligheden forskellige strengeinstrumenter. Lydmagikeren Thomas Goschebart sørger for, de gyldne strofer overleveres mere end retmæssigt.
Guitar-intro
Unforgettable / Fly Me To The Moon / When I Fall In Love
The Girl From Ipanema
Something Stupid
´s Wonderful!
It Ain´t Necessarily So
She
Guitar-surprise
Somewhere
P A U S E
What A Wonderful World
Summertime
It´s Not Unusual
Be My Love
Misty
Ukulele Lady
Guitar-intermezzo
New York, New York / Strangers In The Night / The Lady Is A Tramp /
I´ve Got You Under My Skin / My Way
Fortsat billetter at få ... men ikke så mange endda ;-)
Comentarios