SOLITUDEVEJ LIGGER I EN BY I NÆRHEDEN AF DIG ...
- Thomas Peter Koppel
- 15. sep.
- 3 min læsning
OperetteKompagniets årlige lidt større produktion end alt det andet er ved at være klar efter et intenst prøveforløb, og publikum ude i det ganske land samt selvfølgelig inde på brostenen kan godt begynde at glæde sig ... Hele 37 numre fra en gylden epoke i den populære sangskat, nationale klenodier så at sige, tages under kærlig behandling i en forestilling, der har fået titlen: Solitudevej ... og alle de andre Revy- & Filmperler. En to´er til den første ekskursion tilbage til kulturarven, Det´ lunt i Nat - Danske Operetteperler, der for nogle sæsoner siden som bekendt vakte så megen glæde og fik folk ude på stolerækkerne til at nynne med, formentlig hele vejen hjem og, ja, ind i fremtiden - og nu altså har mulighed for at tage yderligere repertoire op!

På fredag d. 19. september er premieren henlagt til Herning Kongrescenter, og allerede dagen efter fejes der over scenen på en anden matrikel i riget, når Frederikssund Teater markerer dets 50-års jubilæum. Og således er der kridtet op for en turnéproduktion, der fortsætter helt frem til februar i det nye år, hvor der afsluttes i det sydslesvigske for en altid trofast skare i form af det danske mindretal. Københavner-begivenheden bliver som den traditionelle nytårskoncert på Bremen Teater ultimo januar, nærmere betegnet d. 25. FOR BILLETTER (salen er allerede halvt fyldt): www.operettekompagniet.dk/billetsalg
Her samtlige destinationer for de nostalgiske melodier de kommende måneder:
Fre. 19. sep. 2025 19.30 Herning Kongrescenter
Lør. 20. sep. 2025 19.00 Elværket, Frederikssund (UDSOLGT)
Søn. 28. sep. 2025 16.00 Fredericia Musicalteater (UDSOLGT)
Søn. 28. sep. 2025 20.00 Fredericia Musicalteater (EKSTRA)
Søn. 5. okt. 2025 15.00 Slagelse Teater (tæt på UDSOLGT)
Søn. 29. nov. 2025 16.00 Jyllinge Skole, Gundsø
Fre. 9. jan. 2026 20.00 Viborg Teater
Lør. 10. jan. 2026 15.00 Vendelbohus, Hjørring (UDSOLGT)
Søn. 11. jan. 2026 15.00 Det Musiske Hus, Frederikshavn
Lør. 17. jan. 2026 16.00 Ny Ridehus, Næstved (tæt på UDSOLGT)
Fre. 23. jan. 2026 19.30 Nakskov Teatersal
Søn. 25. jan. 2026 15.00 Bremen Teater, København
Lør. 7. feb. 2026 19.30 Sønderborg Teater
Søn. 8. feb. 2026 15.00 Stadttheater Flensburg, DE
Medvirkende tæller garvede, leveringsdygtige, skæppeskønne kunstnere som Signe Asmussen, der giver Månestrålen og Jeg plukker Fløjlsgræs så ikke et øje er tørt - Vibeke Kristensen, hvis udgave af Jeg har Hjertebanken i Fødderne er ligeså vidunderlig lystig, som hendes bud på titelmeldodien er indtagende og rørende - Bo Kristian Jensen, som bare ER Manden på Risten og som i næste nu crooner Alle Sømænd er glade for Piger - og Thomas Peter Koppel, som har Larsen og den om den Gamle Måne på læberne til hver en tid. De to sidstnævnte lader deres tenorale skrålhalse selvfølgeligt gjalde i Ølhunden glammer, og pigernes Jacobsen vil ingen gå glip af. Og så er der jo Lille Sommerfugl, Flyv min Hest, Sporvognen, Stemningsmelodi, og man kunne blive ved ...
Det eminente band består af Louise Schrøder bag de sort/hvide tangenter, Allan Sjølin omkring sine forskellige strengeinstrumenter (og spoiler alert: alle mulige andre!) og Jakob Weber, det faste anker i rytmegruppen og ham med lydene jo ... De har såmænd de skrå brædder helt for sig selv i deres sing-a-long-potpourri, hvor der tændes op for salslyset, og hver og én, der har fået udleveret teksterne, kan stemme i. I markeringen af Bent Fabricius Bjerre, der ville være fyldt 100 år i denne tid, er det desuden et must, at temaet fra såvel Matador som Olsen Banden skal lyde. Arnold Ringsteds Visen om de tre små Musikanter fra førstnævnte TV-mastodont kunne vi heller ikke stå for! Også Kaj Normann Andersen rundede et skarpt hjørne fornylig og får et par ord og toner med på vejen. Ligesom vi ikke hverken kan eller bør negligere det faktum, at det i 2025 er 80-året for befrielsen - vi skal have restitueret Man binder os på Mund og Hånd, så alle fire vers igen figurerer, som det sig hør og bør.
Glemmer du, så husker vi at få det hele med ... OperetteKompagniets revysatsning ligger lige for og til - det musikalske islæt er i sikre hænder, teksterne er bearbejdet, instruktionen er baseret på en fælles rigdom af idéer, og scen- og koreografi står knivskarpt. Det bli´r en fest, og I bli´r vores Øjesten ... ;-)
Hvor var det nu Solitudevej lå?
Tune ind på gps´en her for flere detaljer:


Kommentarer