(SOLITUDE)VEJEN TIL SUCCES ...

"I giver os vores musik tilbage ..", får vi tit at vide i dette regi. Og, ja, det er et af de absolutte formål, OperetteKompagniet fra starten har påtaget sig. At forkæle den ældre generation ... der en overgang må have følt sig en smule `genreløs´ - da ingen rigtig tog sig af trefjerdedelstaktens univers, som jo er operettens, mere.

Bevares, Den Glade Enke og Flagermusen dukker jævnligt op på plakaten rundt omkring - men så stopper det også der ... Ensemblet her har som bekendt også taget disse populære titler under kærlig behandling i sit første årti. Men `vi skal længere ind´!

Der var engang, hvor Kálmáns Csárdásfyrstinden spillede et utal af gange på Amagerscenen - hvor det ene par ud i syngespillene afløste det andet (fra Hans Kurt & Else-Marie til Tonny & Tove - og siden Thomas & Sofie, der sågar fik det mediedøbte kælenavn: `Danmarks ny Operettepar´) - hvor tilløbsstykkerne på det store lærred var i netop denne kunstarts tjeneste.

Førstnævnte var kompagniets indledende ekskursion ud i diverse premierer i 2015 i anledning af 100-året for værkets førsteopførelse i Budapest. Og resten er historie, som man siger ... I alt er det vel blevet til 15 egen-produktioner og over 100 enkelt-events, større som mindre, hvoraf flere er blevet inviteret ud i foreninger og kulturhuse i det ganske land.

Kulturarven i form af den danske sangskat er der blevet holdt et særligt vågent øje med fra vores side. Forestillingen Det´ lunt i Nat - Danske Operetteperler var så efterspurgt, at den måtte på landevejen tre sæsoner i træk. Det var oplagt at tage fat om mere af den slags - og der skulle kun en enkelt fortolkning på fire minutter til at overbevise operettedirektøren ...

Husker I NyTåRsBRAGet?! Altså som kun OperetteKompagniet kan det ... kan sætte et program sammen ... kan komme hele vejen rundt!? Og selvfølgelig med repræsentation af vort eget modersmål, fra vor noget hengemte, men gyldne epokes repertoire. Det vækker altid lykke, og det er bare god musik og med gode tekster - som i øvrigt den dag i dag vækker misundelse hos vore nordiske brødre. En afdeling med revynumre blev valgt til lejligheden.

Da firmaets faste medlem, Fru Kristensen, med fornavnet Vibeke, trådte op i rød regnfrakke og med en sydvest i samme nuance - og aften efter aften leverede en interpretation af den om ".. mandagen, i regnvejr ..", der både respekterede hvor sangen kom fra og hvad den omhandlede, men også blev gjort til hendes helt egen, med en virtuositet ikke hørt siden Elga Olgas originalversion, og der nåede udover sceneskråningen og direkte i folks hjerter ude på stolerækkerne, gav det sig selv! Der var ingen tvivl om, hvad næste skridt skulle være inden for den så essentielle turnévirksomhed.

Mere skal der faktisk ikke til ... Tit dukker den berømte lyspære op hos den altid søgende idémager fra ud af det blå. Man overraskes over, hvor let det nogle gange får lov at være. Denne iværksætter har sine drømme om, hvad der skal introduceres for publikum, masser af drømme - men må også besinde sig og tage det lidt hen ad vejen. Solitudevej ... og alle de andre Revy- & Filmperler, som opsætningen kom til at hedde, var ikke en af dem - men så er det jo godt, dimensioner udefra fortæller én: Nu skal du sørge for at gøre det her ... for det historiske islæt, for fødekæden, for det slægtsled langt størstedelen af dit publikum udgør!

Kvaliteten ligger i materialet, udøverne står lige foran dig - og du véd, du er den, der kan bringe det sammen og få det til at gå op i en højere enhed. Herfra kribler det kun for at komme i gang ... for nærværende er denne din drøm!

Alt-mulig-sanger Bo Kristian (Jensen), ham der kan croone, og ham der om nogen har kendskab til de gode gamle travere, ham alle efterhånden må have hørt give en uforlignelig Manden på Risten, og jeg, den inkarnerede opera- og operettesanger der måtte have lidt hjælp desangående, satte os ned - og fik fremhævet en 40-50 små opusser, der partout måtte være på tale til en sådan renæssance.

Efter en bedre frokost med en dertilhørende god, granskende arbejdsindsats lå hovederne fortsat i blød. Der blev erindret adskillige flere hits de kommende dage, hvoraf Jeg har Hjertebanken i Fødderne og Flyv, min Hest, begge fra samme Dagmarrevy i 1937, en herlig årgang, gik direkte ind i startopstillingen - og er gået hen og blevet regulære publikumsdarlings!

Vi er i efteråret 2024 - spillelisten er gjort op og finpudset frem mod teaterseminaret i Odense. Vibeke henrykker som Gertrude under den fem minutter korte seance, man har til rådighed på scenen i Odeon - og bortset fra de bookere, der udelukkende skæver til, hvad der er for unge mennesker, for det er her, støttemidlerne åbenbart ligger, får vi nok henvendelser til at fylde kalenderen pænt op. Især omkring nytår, altså hvor vi befinder os as we speak, syntes den at opfylde ønsker, otte af slagsen bli´r det til den første halvanden måneds tid af 26 - de seks, otte med indhoppet på Amagerteatret, inden årsskiftet har budt på udsolgte huse og stående ovationer!

www.operettekompagniet.dk/kalender

Med engagementerne på plads, premiere i Herning Kongrescenter fastlagt og et længevarende prøveforløb op til koordineret, kan koncentrationen endelig rettes mod selve dramaturgien. Statens Kunstfond har godkendt den nye satsning som et teaterstykke, og det kræver alt, hvad det indebærer, hvad angår et scenisk set-up og lyssætning, kostumer og rekvisitter, en rød tråd. Fokus centreres først og fremmest på de medvirkendes forskellige karaktertræk og de mange glidende overgange mellem afdelingerne, der skal lime hændelserne sammen.

Det er ikke svært at tildele kollegerne de fornødne egenskaber, der skal bruges. Dels er kendskabet til dem vokset gennem årene, dels kan de så meget selv. Skænk dem de rigtige tekster og melodier, og du er nået langt. Vibeke og Bos signaturviser er beskrevet ovenfor, men også Lille Sommerfugl og Heksedansen ligger mundret i sopranens røst, hvor Alle Sømænd er glade for Piger og Ølhunden glammer er blandt tenorens glansnumre. Skæppeskønne Signe Asmusen tager sig kyndigt af Jeg plukker Fløjlsgræs og Månestrålen. De to kvindelige rolleindehavende deles om f.eks. Jacobsen og herrerne, hvor undertegnede er den anden, om Dirch & Oves genialitet, Will You Give Me Love.

Synopsisen inden pausen tæller en finurlig intro, en sing-a-long-sekvens, en markering af 80-året for Danmarks befrielse, en præsentation af solister og orkester samt en hyldest af Bent Fabricius-Bjerre i forbindelse med hans 100 år. 2. akten åbner med et par eksempler på ikoniske sketches, pigerne fremviser deres kunnen såvel i hurtige, dansante tempi som i mere inderlige følelser, inden drengene, musikerne Allan Sjølin og Jakob Weber indbefattet, sågar lydmagiker Thomas Goschebart blander sig på de skrå brædder, i en vaskeægte `mandehørmsscene´. Spindesiden dukker op og er ikke udpræget begejstret - og maestra Louise Schrøder har hørt nok og afslutter den akavede opvisning af undskyldninger ved at sætte sig bag klaviaturet og vise, hvordan man oprigtigt taler til en dames hjerte. Så fattes kun en grande finale - og hvilke andre end Stemningsmelodi og Glemmer du kan fuldende en sådan?

Det færdige manuskript, i alt 37 tracks slap gennem nåleøjet, hvoraf en del af lyrikken måtte under lup for ukvemsord i forhold til nutidens trend, fuldendes i løbet af foråret 2025, cirka et halvt år inden det går løs. Forunderligt at sidde i februar-måned og ikke vide før til september, hvorvidt reaktionerne fra plyssæderne er der og af hvilken kaliber. Én ting har hele tiden været sikker: Tonerne og poesien skulle være i højsædet, vores ageren og dialog altid med respekt for fordums meritter - og så er der jo lige dét at have in mente, at tilskuerne på spillestederne har gloser og vers straks på læberne. Altså lige bortset fra Sådan var det ikke i 90´erne, som er flyttet 100 år frem i tiden og tildelt dagens aktuelle problemstillinger ...

Læseprøverne giver et lille praj om virkningerne og virkemidlerne, når hovedpersonerne, uden forudgående kendskab, stifter bekendtskab med storyboardet. Der streges ud og tilføjes, skæres ned og lægges til. Det musiske, noder / struktur / tonearter / samspil, søges klargjort inden sommerferien - og derefter bruges godt og vel halvanden måned på regien, at få `ben´ på så at sige, tilblivelse og helhed, når alle er vendt restitueret tilbage til byen og klar til at trække i arbejdstøjet igen.

Den sidste uge op til førstegangsforeteelsen i det midtjyske står på gennemspilninger - og en lille flok på omkring 80 iagttagere, `kaniner´ om man vil, er på plads til generalprøven på Wiedergården i Dragør, hvor kompagniet er så heldig at kunne benytte sig af en festsal med de rigtige sceniske mål. Selv her i elvte time gåes detaljer efter i sømmene, intet er overladt til tilfældighederne. Bortset fra det, der uomtvisteligt opstår live - men det er jo kun med til at holde os redebon og årvågen!

Mens disse spalter skrives, er vi halvvejs igennem ... og succesen er stor, ligeså taknemmeligheden! Ude i provinsen har de taget denne lille kulturelle tidsmaskine til sig og omfavnet vores måde at forny og hylde formerne! Hovedstaden venter, 500 er på plads på Bremen Teater, De Danske Revyvenner har meldt deres ankomst - `jeres´ musik har hele tiden været der, vi kerer blot om den, som fortjent ;-)

Vi ses på Solitudevej ...

( Ang. Københavner-begivenheden på Bremen Teater:

Søndag d. 25. januar kl. 15.00 - ca. 100 billetter tilbage )

www.operettekompagniet.dk/billetsalg