top of page

SNART ER DER FEST PÅ FREDERIKSBERG IGEN ...

  • 8. mar.
  • 1 min læsning

Samarbejdet mellem Danske Seniorer og OperetteKompagniet fortsætter ufortrødent videre! Begge steder har man nu allerede åbnet for billetsalget til det næste træf - og det plejer jo at gå stærkt ...


Torsdag d. 10. september kl. 14.00 på Frederiksberg Rådhus sker det - her finder du dine adgangsbeviser:





Oplev det tætteste, vi kommer på en vaskeægte `proms´-stemning ... Også denne gang bydes der på lidt af et brag! Et ualmindeligt skarpt hold bestående af unge kometer som Helle Gössler Christensen, Sidsel Aja Eriksen og Jonathan Koppel suppleres af en trio i absolut topform inden for trefjerdelstaktens boblende rytmer, nemlig: Louise Schrøder på piano, Linnéa Villén på fløjte og Allan Sjølin med sit arsenal af strengeinstrumenter. Koppel senior konfererer lystigt, som vi er blevet forvænt med, og synger også lidt med.


Glæd jer til alt fra Offenbach, Lehár, Kálmán og Johann Strauss II til Bernstein, Bizet, Dvorák og Puccini, fra Nielsen, Gade (Jakob Gade!) og Grieg til Rodrigo, Lara og Rota - ja, man kunne blive ved ...


Som kun OperetteKompagniet blander bolscherne - og leverer dem ud over sceneskråningen. Åbensindet, velvilligt, helhjertet! Og så kan vi ren og skær bare ikke lade være jo ...



Festen er startskuddet på sæsonen 2026/2027 -

de nye events vil blive lagt op på hjemmesiden løbende herfra og op til Sæsonpræsentationen til april.

 
 
 

Kommentarer


© 2015-2027 OperetteKompagniet ApS
 

HoffmannHusman_Logo3.png
DSF.png
Knud Højgaards Fond.jpg
IMG_5568.jpg
csm_dmflogonavn_roed_ae01aadec3.jpg
bottom of page