En forunderlig sæson går på hæld ... ikke én, vi på nogen måde kunne have forudset.
Det begyndte, som det skulle. Carol & Thomas fik fyret deres Ønskekoncert af i Unitarernes Hus, der har bedre kvadratmæssige betingelser end Metronomen.
At Frederiksberg Kommune valgte at aflyse alt på rådhuset var en streg i regningen. Advarselslygterne blinkede. Den årlige fest for seniorerne måtte udskydes, og alle med billet kompenseredes på den måde, at de blev lovet entré næste gang, vi kunne indtage den historiske hal. Det bliver så nu til september.
OperetteKompagniet fortsatte ufortrødent prøverne på årets store satsning, Hjerter i Valsetakt. Premieren premio oktober blev flyttet fra Hofteatret og ud i Galaksen i Værløse, hvor vi alligevel skulle starte vores turnévirksomhed samme weekend. Salene var kun halvfyldte, som restriktionerne dikterede det, men de gyngede, og succesen var hjemme.
Vi tog derefter til Herning og Roskilde og var på det tidspunkt faktisk glade for, vi havde henlagt resten af opførelserne til foråret 2021, hvor vi regnede med, at alt ville være tilbage til mere normale tilstande. Det skulle vise sig at være en sandhed med modifikationer ...
Franz Lehár fyldte 150 år, og vi var topklar til at markere en af de helt store valsekonger. Igen viste Teatermuseet sig at være et for risikabelt sted at spille, og vi ville på ingen måde sætte vore følgere i et ukomfortabelt leje. Bremen Teater blev det - og på en mandag! En galla på en mandag - og uden pause. Efterhånden var man dog i en situation, hvor man tog, hvad man kunne få ...
De unge i vort Young Artists Ensemble strålede - selv på en mandag. Vi nåede de fleste hits igennem og de absolutte highlights fra Den Glade Enke på halvanden time, og publikum var mere end almindelig begejstret!
Alle syv talenter tildeltes en Operettecafé - Carina, Jonathan og Williams var forlængst kommet i kassen. Og midt i mørke november lyste Sidsel op med sin virtuose røst og spillende koloraturer i KoncertKirken på Blågårds Plads. Foredrag med Tove Hyldgaard, Per Pallesen og Nikolaj Koppel tilbød vi ligeledes.
Det var dog et spørgsmål om tid ... og i december kom så meldingen fra Mette F., at Danmark måtte lukke ned for at prøve at redde julen. Vi selv reddede vores julekoncert - vi sendte de unge sangere hjem til deres familier, og Carol & Thomas tog sig alene af livestreamingen, velsignet sat op af vor faste lydmand, og her også lysdesigner, Thomas Goschebart.
Flere pointerede, at Thomas svedte vel lidt mere end rigeligt under optagelserne, og det kunne da ikke kun være de mange lampers fortjeneste. Den var da også go´ nok ... Næste dag testedes han positiv, og så var der dømt jul i ensom majestæt. Det øvrige hold fra koncerten i Unitarernes Hus gik heldigvis ram forbi.
Resten er velsagtens historie ... Januar, februar, marts og april røg helt og aldeles. Næsten. Sangerportrættet med Signe Asmussen, der blev transmitteret ud til over 100 stuer, var en gave i al virvaret. OperetteKompagniets direktører brugte ellers tiden på at få flyttet så meget som overhovedet muligt, og de mange nyhedsbreve om datoændringer, nogle events med flere af slagsen, gjorde forvirringen total hos de mange modtagere.
OperetteKompagniets `Støt Os´-kampagne var essentiel og givtig, ligesom regeringens hjælpepakker var det. Og ikke mindst de mange forstående billetkøbere og sæsonkortholdere, der tålmodigt og generøst lod deres penge blive på firmaets konto, indtil der var endelige løsninger at forholde sig til.
I maj gik det så løs. Indenfor bare tre uger fik vi fremført vores brag af en nytårskoncert, turnéen blev tilendebragt, og croonerne fra New Fashioned væltede Bremen Teater. I juni samler vi op på de sidste Operettecaféer. Marie har allerede bjergtaget os med sin `Danske Sopran´, og snart er det Frøys tur i `Stuepige og Heltinde´ og Cassandras i `Frühlingsstimmen´. Glæd jer!
Den nye sæson, altså 21/22, præsenterede vi i kirken på Nørrebro, og forventningens glæde var atter at spore i samtlige tilstedeværendes ansigter! Salget går ganske enkelt forrygende - og vi tænker, intet kan gå galt ... Men lad os nu alligevel krydse alt! For vi må og kan hen over sommeren, og tingenes tilstand glider naturligt og uden dikkedarer ind i efteråret, og så fremdeles.
Birgitte Raabergs talegaver kom til deres ret, da hun kærligt og længselsfuldt beskrev `Dét, vi favner´, og Mikael Kamber har så sent som i dag, søndag, sprøjtede saltvand og positiv psykologi ind i os med sit foredrag om `Vi er bedst, når vi er glade´. Tonny Landy, Henrik Engelbrecht og Anne Margrethe Dahl venter vi med til august - hvor vi så endelig har fået indhentet coronaen. Metronomen er iøvrigt ideel til slige koncepter.
Det er ingen hemmelighed: det har ikke været nemt, det har heller ikke været sjovt. Vi har savnet at gøre lige præcis dét, vi holder allermest af. Og vi har savnet at være sammen om det med vores trofaste venner på rækkerne. Nu giver vi det et skud igen. Vores syvende sæson er skarpere end nogensinde, tælleapparaterne klinger lystigt - der er ingen grund til ikke at være glade og optimistiske!
Carol & Thomas ønsker alle en vidunderlig sommer, pas på jer - og så ses vi lige om lidt ... ;-)
Comments