OPERETTEN LEVER - TRADITIONEN FORTSÆTTER!
- Thomas Peter Koppel
- for 4 dage siden
- 2 min læsning

Tak er virkelig kun et fattigt ord ... men et sådant skal altså rettes mod alle jer, der er kommet med de mest empatiske beskeder ovenpå nedbrændingen af kompagniets lager! Og, ja, bygningen i Kastrup er helt væk :-/
Der er indløbet hundredevis af både medfølende tilkendegivelser, men også beskrivelser af, hvad OperetteKompagniet har betydet og betyder i jeres liv! Sorgen over det tabte er i de fleste tilfælde næsten større end hos undertegnede ...
Hvor tak benævnes som et fattigt ord, er taknemmelighed til gengæld noget af det rigeste, man kan mærke ... og den har rørt på sig endnu mere de sidste dage, selv efter 10 års uafbrudt følelse af samme! Og den er jo i grunden også essensen af, hvorfor der er al mulig grund til, ikke at starte forfra ligefrem, men påbegynde det næste årti i dette regi med friske visioner og et nyt look.
! Lad os vende :-/ til :-) !
Lige så vel der nu skal gøres et bo op med lister og taksator - lige så fluks popper idéerne op om alt, der venter, skal udøves, viderebringes, deles. Der tegner sig et klart billede af Puccinis La Rondine - Svalen for den kommende sæson for eksempel. Et historisk bidrag til dansk teater, i og med det lille mesterværk aldrig har været opført herhjemme før - nu måske endnu mere historisk ...
I det hele taget venter der en forrygende 2026/2027 med alskens lækkerier serveret af såvel de gamle kendinge som megatalenterne fra vor egen klassiske verdens fødekæde. Ensemblet vil bestå af et rekordantal medvirkende på næsten 40 navne!
... Men - først skal vi have gjort indeværende sæson færdig! Vi er jo kun halvvejs ... Kalenderen indeholder fortsat 27 events, og der kommer løbende til. Et stort tak skal også rettes til de bookere og foreninger, der har meldt sig på banen og viderebragt, at de på det selvfølgeligste altid følger med i og er mere end almindelig interesserede i, hvad der findes på i dette forum!
Nu afsted på årets sidste mini-turné, hvor julekoncerter i Skagen og Nykøbing Mors står på plakaten! Vi ses derude ... og HUSK: KØB BILLETTER! ;-)
! Operetten lever - Traditionen fortsætter !


Kommentarer