... og altid en af de travleste perioder! Sidste sæson bød på et 50-års jubilæum, en Fest på Frederiksberg, en tur til Wien, en filmfremvisning, et foredrag og udgivelseskoncerter i forbindelse med Danacords 7. bind i rækken med værker af Herman D. Koppel. I indeværende stod den på en genoptagelse af sidstnævnte i form af en såkaldt `Åben Prøve´ i Metronomen på Frederiksberg, med et lidt forandret program, inden den lille trup på syv atter farer på landevejen, Puccini, 3 Tenorer og masser af Mestre, både de mindre og de store.
Helnæs Musikforening er stolt af at være Danmarks mindste af slagsen, men nogle gange er tilløbet alligevel af en sådan karakter, at man er nødt til at flytte sit arrangement fra halvøen og ind på Fyns land. Kvartetten Koppel & Søn, vidundersopranen Helle Gössler Christensen og guitarist Allan Sjølin repræsenterede dette regi og besøgte CulturArte i Glamsbjerg, et hyggeligt bindingsværkshus midt i en skov, men med plads til mange og en regulær scene (billede øverst tv.). De mindre mestre bestod her af navne som Goldmark og Meyerbeer fra operaens verden, vor egen Normann Andersen fra operettens ditto, Rota, Lacalle Garcìa og såmænd Koppel.
På Lautrupgård Musikfabrik i Ballerup dagen efter skiftede spillelisten udseende. Helle skulle videre til Tyskland, men, kære følgere, hende kommer I til at høre en del til - hun ER sikret i folden til kommende events! Herrerne tog sig i stedet af latinamerikanske komponister fra såvel Mexiko som Argentina, og så stempledes innovative herrer ind, der snarere er kendte i eftertiden for deres melodier end eget personlige mæle - her tæller Sjöberg med hans Tonerna, di Capua med O´ sole mio, ja, selv Lövland med baskeren You Raise Me Up. Tenorerne havde desuden taget Perlefiskerduetten, Nessun dorma, Porgy & Bess og diverse guf i trefjerdedelstakt med i bagagen.
I Guldaldersalen på Hotel Prindsen i Roskilde vendtes bøtten, og det var igen blevet tid til de STORE musikmagere og en forestilling, der bare bliver ved (billede øverst th.). Og der kommer såmænd mere af de `tre store B´er´, Mozart, Wagner, Strauss´erne, Tchaikovsky, og hvad de ellers hedder, til foråret, hvor produktionen bliver selve fejringen af OperetteKompagniets 10 år (!) Kollegiale venner af foretagendet vil troppe op, træde ind i seancen og give en mester i anledningen. Hvorefter dramaturgien ufortrødent fortsætter. Og så fremdeles. Stedet er stadig usikkert, ligesom datoen er det - men det bliver til maj, og det bliver til!
Interview-foredraget med Lone Koppel, igen i Metronomen, en ganske almindelig tidlig tirsdag aften, foranstaltet af hendes egen avl, gik som smurt, og de indledende øvelser i, hvad der gerne skulle munde ud i en bogudgivelse, er hermed bedrevet. Nu venter timevis af samtaler, så hver en halmstrå vendes i de fantastiske karakterskildringer, det er blevet til gennem en 42-årig karriere på de skrå. Arbejdstitlen er Vissi d´arte (`Jeg lever for Kunsten´) - det kan ikke være anderledes ...
For 100 år siden, på nær én måned, sluttede Puccinis liv i Torre del Lago i Toscana. Et nyt værk fra den italienske operamagikers hånd var imødeset med længsel - faktisk var det godt seks år siden, Il Trittico havde haft sin uropførelse i New York. Nu ventede sagaen om den kinesiske isprinsesse, Turandot, der som bekendt kun vil give sig væk, hvis hendes tre gåder kan gættes. Det gør den ukendte Tatar-prins, men han indvilliger medfølende, men sejrssikkert, i at stille hende kun én gåde, nemlig hans navn, før giftemålet føres ud i livet. Den ganske population er beordret til ikke at sove, heraf Nessun dorma, og man kommer frem til, at prinsens fars slavepige, Liù, er den eneste i besiddelse af svaret. Hun tager sit liv og dermed hemmeligheden med i døden. Ophavsmanden måtte samme vej efter en mislykket operation for halskræft, og dermed var de sidste toner nedfældet ... Franco Alfano, givet en elev, gjorde opusset færdigt - men der er blevet grublet godt og grundigt over slutningen på operaen lige siden. Ved verdenspremieren på La Scala i Milano et lille halvt år efter vores hovedpersons bortgang, placerede Toscanini dirigentpinden på sin pult lige præcis dér, hvor musikken overgik til en anden, og med ordene: "Her lagde Maestro pennen".
I KoncertKirken d. 27. fremførte sopran Elsebeth Dreisig og tenor Thomas Peter Koppel, der selv kunne fejre et slags jubilæum for deres fælles debut i Tryllefløjten tilbage i 1994, uddrag af Giacomo Antonio Domenico Michele Secondo Maria Puccinis populære støbninger for en næsten udsolgt sal, akkompagneret af Thomas Rischel (midterste billeder). Hele 9 af 12 blev det til - fra gennembruddet med Manon Lescaut over de tre mastodonter, La Bohème, Tosca og Madama Butterfly, til selvfølgelig Turandot, men også Gianni Schicchi, hans eneste komiske aftryk, Suor Angelica, La Fanciulla del West og La Rondine. Sidstnævnte var et forsøg på at begå en operette - og dermed OperetteKompagniets indgangsvinkel til dette ellers veristiske univers, der afløste bel canto´en fra starten af det forrige århundrede. Manden med de imponerende mange mellemnavne måtte dog gå til sit forlag, Ricordi, og kapitulere, da også de nye bestræbelser stille og roligt udviklede sig dramatisk og med en heltinde, der skulle komme til at lide samme tort som alle de andre ... Lur mig, om firmaet her, der gerne dyrker alt, der kommer i nærheden af sit DNA, ikke har flere planer med `Svalen´ i fremtiden!?
Knap havde dønningerne lagt sig, før næste formiddag bød på Herman D.´s kreationer ud i såvel dystre følelser som lystige udskejelser (nederste billeder). Som den nye pige i klassen fik vi Visen om den giftelystne Bente i Vibeke Kristensens vittige fortolkning, og så havde oldebarnet Jonathan en ubændig lyst til at inkludere Naturens Afsked, til tekst af Johannes V. Jensen, udover sine uddrag fra Årstiderne. Fra det næste slægtsled luftedes eksempler fra Dødens Triumf, bla. Bruden Pyntes i Irene Hasager og Allan Sjølins velklingende arrangement, og også Savage Roses Sangen for Livet fra de senere år stod på plakaten i en ganske speciel konstellation. Christina Bjørkøe var igen god for et pænt antal af de 50 små Klaverstykker, opus 99, tilegnet børnebørnene, og så satte hun sig ellers til rette ved siden af Irene på klaverbænken i en firehændig udgave af Majsangen til Koppel & Søns sang. Lone var også med - hun både fortalte løs, tonede ud af den medbragte soundboks og akkompagnerede Thomas Peter i den rørende Lille Digter Skrøne. Alle disse og mange flere rammer Jyllinge, Århus, Holstebro og Vejle (x2) de næste måneder.
Caracallas Termer er det ikke, men Odd Fellow Palæets Festsal absolut ikke at kimse ad ... Her holder FOiK (Foreningen for Opera i København) til. 3 Tenorer møder i aften op med deres arier og med stolthed sammenstrikkede medley - og så en Maestra til at holde rede på det hele. Trioen vil bestå af Kopplerne Jonathan & Thomas Peter samt Torben Kirkegaard, og orkestreringerne på de sort/hvide tangenter passer den aldeles kompetente Irene Hasager. Alt fra Tosti til Wagner, Perlefiskerduetten til Nessun dorma, fransk grande opéra til bel canto. Vi håber, publikum vil nyde det - de optrædende glæder sig bare uforbeholdent!
Glæd jer til november, hvor Koppel-truppen altså tager afsted på tour,
den legendariske Sommer i Tyrol-film skal hyldes for sine 60 år,
OperetteKompagniet har meldt sig klar på teaterseminaret i Odense og præsenterer næste sæsons turné-satsning,
og der atter hjemmeleveres - nu hvor jul og nytår pludselig står for døren ...
PS. 2 billetter tilbage til Tyrol ! -
halvdelen revet væk på bare 3 dage til De Næste Divaer ! -
tæt på udsolgt til Julekoncerten ! -
husk også ekstrakoncerten med Koppel, Søn & Sjølin d. 22. dec. !
Comentários