top of page

MUSIKALSK JULESTREAM!


Først sendte vi publikum hjem, og nu har vi gjort det samme med vore unge solister fra ensemblet ... Vi slutter i stedet året, hvor vi startede sæsonen - med Carol & Thomas i ensom majestæt i UNITARERNES HUS. Med Danmarks bedste lydtekniker og hans assistent, med kameramænd der ikke ryster på hænderne og omgivet af et hobetal af levende lys vil operettepartnerne lade freden sænke ned over os alle i en såkaldt MUSIKALSK JULE(LIVE)STREAM.


Duoen giver nogle af højtidens skønneste melodier og fortæller desuden om deres ønsker for fremtiden og tanker omkring den verden, der i øjeblikket hærger udenfor - men jo også har så meget godt at byde på.


Der vil senere i sæsonen komme masser af lejligheder, hvor vore følgere kan opleve Carina, Marie & Williams engleklange. Men med de verserende sager om sangere, der må lægge sig eller gå i karantæne henover julen, tager vi ingen chancer. Inkubationstiden frem mod juleaften er simpelthen for kort - hér passer vi på hinanden!



LINKET sendes ud pr. mail til vore trofaste billetkøbere - og så er det bare om at tune ind nu på SØNDAG D. 20. KL. 16.00 til en times frydefulde toner direkte hjem i stuen. Til alle andre vil vi ønske en GLÆDELIG JUL allerede nu - og et MEGET BEDRE NYT ÅR, end det vi nu snart siger farvel til.


TAK til de 15 (!), der hoppede på anden-omgangen af vores HJEMMELEVERING - fra Fåborg over Næstved til Snekkersten. Man kan fortsat støtte OperetteKompagniet, enten ved at købe billet til den lille juleseance her, eller ved at klikke ind på STØT OPERETTEKOMPAGNIET-kampagnen på hjemmesiden. Så snart vi hører nyt fra Statsministeren, melder vi ud omkring januar-måneds mange events.


Hér søndag eftermiddags og altså årets sidste program:



INTRO

omkring flyglet


Stradella

Pietà, Signore


Cottrau

Santa Lucia


Kirkpatrick

Away In A Manger


Bach - Gounod (arr. Bizet)

Ave Maria


Brahms

Wiegenlied


Schubert

Mille Cherubini In Coro


Adam

Cantique De Noël / O Hellige Nat

Blane (arr. Carol)

Have Yourself A Merry Little Christmas


Kent

I´ll Be Home For Christmas


Styne

Let It Snow!


Berlin

White Christmas


Gruber

Stille Nacht / Silent Night / Glade Jul


bottom of page