MENS VI VENTER PÅ HAVEPROGRAMMET - SE HER: GIK DU GLIP AF QUEEN I HAVEN?
- Thomas Peter Koppel
- 12. aug.
- 2 min læsning
Ekstrakoncerter er rigtig godt for noget ... Du var måske forhindret oprindeligt, du har fået fantastiske feedbacks, du skulle lige tænke over det! Ingen grund til at fortvivle, ej heller tøve ... Vi bringer det bedste fra Haven i det nordsjællandske til brostenen i byen - det er det, vi har disse bonus-eftermiddage til.
Tilløbsstykkerne bliver nok endnu mere efterspurgt, når vi kan annoncere, at Queen og deres udødelige katalog af hits er på programmet søndag d. 1. marts 2026, kl. 14.00, i Metronomen på Frederiksberg. De herrer Koppel, Søn & Sjølin gentager bedrifterne fra det lille amfiteater af en have i Tisvildeleje - her væltede de ikke `huset´, men `salonen´, med deres ukuelige fremførelser af en pæn stak af det engelske rockorkesters populære sange.
Vi nævner i flæng: Who Wants To Live Forever, Love Of My Life, Another One Bites The Dust, Crazy Little Thing Called Love, The Great Pretender og selvfølgelig både We Will Rock You og We Are The Champions, med mange flere. Drengene gør det på deres måde med akustiske strengeinstrumenter, her iblandt den 12-strengede, el-guitar og stortromme - og så unægtelig klassisk-trænede vokaler, men ville Freddie ikke sætte pris på netop det aspekt!?
Som om det ikke var nok, krydres seancen med alt godt fra en anden af sommer-events´ene. 14 dage tidligere havde trioen her smidt deres sædvanlige repertoire indenfor opera og andre tenorale løjer - og dét for første gang i selskab med den suveræne fløjtenist, Linnéa Villén, der er kommet for at blive i dette ensembles regi. Det vakte næsten en eufori af glæde med de nattergalske triller, der åbnede ballet oppe på balkonen ud mod plænen og hovedgaden.
På plakaten kan man godt regne med både Legenden om Kleinzach fra Hoffmanns Eventyr, neapolitaneren Rondine al nido, Perlefiskerduetten og Mozarts Tryllefløjten, hvis partiturer allesammen passende inkluderer og kræver et klangbillede med denne fornemme udvidelse af `orkestret´.
Altså disse ekstrakoncerter ... de kan noget! Kom og oplev, eller genoplev, en unik stund med både det ene og det andet, med et differentieret, vidtfavnende greb om hvad der er godt i musikkens verden, altid leveret med respekt og elegance!
Billetsalget er sat i gang - lige nu og lige her:


Kommentarer