top of page

MAGNUS VIGILIUS KOMMER !


OperetteKompagniets 2020/2021

GALLA - LEHÀR 150 ÅR

HVORNÅR

Mandag d. 2. november, kl. 19.30

HVOR

Bremen Teater

MEDVIRKENDE

YOUNG ARTISTS ENSEMBLE

Frøy Hovland Holtbakk

Carina Tybjerg Madsen

Cassandra Lemoine

Marie Dreisig

Sidsel Aja Eriksen

Jonathan Koppel

William Jønch Pedersen

OG IØVRIGT

Thomas Peter Koppel

& Lehàr-Trioen under ledelse af Carol Conrad


SPECIAL GUEST

Magnus Vigilius


FRA HJEMMESIDEN

En valsekonge fylder rundt i 2020 - og det markerer OperetteKompagniet som det sig hør og bør med en storstilet fejring i vore vante ædle kulisser inde midt i byen.

Franz Lehár blev født i 1870 i den lille ungarske by, Komorn, men skulle få sin musikalske uddannelse i Prag. Han virkede senere som violinist i flere militærorkestre både i sit hjemland og Tyskland. Det var dog især operaen, der havde hans interesse - og da han fra 1899 blev hyret som kapelmester på det fremtrædende Theater an der Wien, fik han adskillige af sine opusser opført. Gennembruddet fulgte med Den Glade Enke i 1905, et mesterværk OperetteKompagniet som bekendt også har haft fingrene i og turnéret flittigt med.

"Den er skrevet af og for mennesker, der er født med valsen på læberne og csárdás´en i fodsålerne", som Charles Kjerulf skrev i Politiken efter den danske premiere på Casino Teatret i København. Illustreret Tidende skrev: "Publikum fandt overmåde behag i den nye komponist, Franz Lehár, og der blev vanskelig en ende på de fremkaldelser, hvormed successen sloges fast!"

Den ombejlede nye mand fra operettens højborg i det central-europæiske fandt sit eget personlige tonesprog gennem en god blanding af alt, hvad man forbinder med denne kunstart: den valsende Strauss, den løsslupne Offenbach, tilsat det folkloristiske islæt. De underskønne melodier hev han rask væk ud af ærmet, så selv Puccini måtte udtrykke sin misundelighed og hangen til ledemotiver fik han af inspiration fra Wagner.

Lehár skulle, efter en pludselig skabertrang i sine ældre år, give os legendariske titler som Greven af Luxembourg, Paganini, Zarewitsch, Smilets Land og Giuditta. Sidstnævnte blev opført på den store opera i Wien - og dermed gik en drøm i opfyldelse. Han døde i 1948 i Bad Ischl i Østrig.

Young Artists Ensemble hylder med Lehàr-Trioen i ryggen én af de helt store -

og så lægger Danmarks Wagner-tenor, Magnus Vigilius, vejen forbi til sidst ..!


PRIS

450,- / 400,- (for nyhedsbrevmodtagere)

BILLETSTATUS

Vi sælger 280 af de 660 pladser ... lige nu er der ca. 50 tilbage!

VARIGHED

1 1/2 time - ingen pause

GLÆD DIG TIL

Viljasangen

Så går jeg til Maxim

Volgasangen

Meine Lippen, sie küssen so heiss

Elsk mig på Jord som i Himlen

Freunde, das Leben ist lebenswert!

Grisettesangen

Enkevalsen

Dein ist mein ganzes Herz

med mange flere ...



Comments


bottom of page