Endnu et BRAG, i selveste Tivolis Koncertsal - et besøg i en højt-profileret Kunstsalon i det nordsjællandske - en Wagner-tenor springer ud i Storm P.-Museets baggård - nursing af den spanske operette, zarzuelaen - hjemmelevering på hele Sjælland - og endnu én i rækken af Herman D. Koppel-koncerter med holdet fra indspilningen på Danacord, hvis serie, Composer & Pianist, sætter lup under komponistens såvel populære som mere sjældne produktion.
Der bliver ikke holdt igen, selvom vi nærmer os industriferien - den indeværende sæson skal gøres ordentligt færdig, og 2024/2025 blev der såmænd også taget behørigt, omend noget tidligere end normalt, fat på.
Til sidstnævnte havde man valgt at gentage !NyTåRsBRAGeT! fra 14. januar på Bremen Teater, nu i stedet tituleret OperetteKompagniet i Tivoli (øverste række billeder & de to mod venstre i midten). Dels uden royale forstyrrelser, dels for ikke at snyde det gode folk fra Danske Seniorer, hvis samarbejde med forkæmperne for trefjerdedelstakten ellers plejer at være henlagt til Frederiksberg Rådhus i det tidlige efterår, for oplevelsen. Det kan den uden omsvøb godt benævnes som - med alle de forskellige genrer, der berøres, og med de eklatante kunstnere, der netop forstår at stilisere sig i, hvad end de bliver budt. Denne mandag eftermiddag tidligt i maj gav Festkvartetten under kyndig ledelse af Carol Conrad både Champagnegaloppen, som bekendt skrevet til Carstensens gamle have i sin tid, og Jakob Gades Tango Jalousie, der vedvarende er det danske opus, der spilles mest både hjemme og ude. Anton Lasine, Ingemar Brantelid og Jakob Weber tildelte desuden maestraen en såkaldt `touche´ for lang og tro tjeneste som med-direktør i ensemblet. Vibeke Kristensen er lige så indtagende i Puccinis O mio babbino caro som i Elga Olga-klassikeren, Solitudevej. Hendes gemal, Bo Kristian Jensen, er ikke til at stå for, hvad enten det gælder Tom Jones-movesene i It´s Not Unusual eller den lille perle fra sangskatten, Manden på Risten. Thomas Peter Koppel kastede sig ud i så differentierede agendaer som Sangen om Larsen og The Great Pretender. Og så meldte fremtiden sig i form af pianistsønnen, Christian Conrad Brydenfelt, hvis studier på konservatoriet i Odense bærer frugt, her fremlagt i fine stykker af Chopin og Rachmaninov.
Weekenden efter var de fleste af Danmarks kunstpinger valfartet til Tisvildeleje, hvor Havesalonen omdøbtes til Kunstsalonen (billedet til højre i midten). Alle værker, sirligt udstillet i det private hjem, der danner baggrund for den populære frokostrestaurant, blev afsat - og det billedskønne blev suppleret med bogpræsentation, foredrag og sang. Thomas er lejets tenor og fortolkede a cappella de meget passende budskaber i såvel Magische Töne fra Goldmarks Dronningen af Saba som det mexikanske islæt, Cielito lindo.
Pinselørdag ringede telefonen. Sangforeningen Morgenrøden under Opera Frederiksberg manglede en protagonist til Gralsfortællingen fra Wagners Lohengrin som afslutning på dens traditionsrige Pinsetur fra Søndermarken til PH-Museet (billedet til venstre nederst). Et stykke fra Thomas´ lyriske `Fach´, men så gik der sport i den ... Guitarist Allan Sjølin er aldrig bleg for en udfordring, fik arrangeret den 5 minutter lange arie for sit instrument før og efter sin premiere på Malmö Opera, mødte op til en kort prøve formiddagen efter - og så var det ellers showtime. Duoen fulgtes derefter til prøve på det opkommende spanske repertoire - og arbejdede såmænd også videre med det nyeste scoop på CV´et ... In fernem Land vender tilbage under en koncert i en by i nærheden af dig!
Apropos Spanien - og i og for sig Catalonien, Argentina, Mexiko med flere - var næste og næstsidste deal i indeværende sæsonprogram ZarZuelaen og al inspirationen fra de kanter, der omgiver dén på vore nordiske breddegrader forsømte kunstart (de to billeder mod højre på nederste række). Den lever i bedste velgående i hjemlandene, der har teatre, der kun huser netop dennes musikdramatik. Og så har de største operasangere fra først og fremmest det sydvest-europæiske altid sørget for at fremme `deres´ kulturarv. Koppel & Søn, akkompagneret af mesteren på guitarens ottetals-formede, sprøde strengeinstrument, tog sig kærligt af de i forvejen skønne melodier, der også indbefatter både temperament og et helt unikt tonesprog. De sluttede seancen af med de Fallas ganske enkelt fantastiske sangcyklus, Siete canciones populares espanolas, fra 1914. Og ekstranummeret: L´emigrant af Vives, det catalanske folkefærds uofficielle hyldestsang.
Vi er nået til Hjemmeleveringen i denne lille kavalkade af brogede gøremål. En opfindelse fra coronaens tid, der er en af få ting, der var værd at tage med derfra. Boblende cava med egen etikette bragt lige til døren, fra Stubbekøbing i syd til Odden i nord.
Og travlheden rundes af med mere nostalgi på månedens sidste aften. Det bli´r i FAMILIEN - Fire Generationer KOPPEL, ja, eventyret fortsætter - og langt ind i den nye sæson også, hvor 4-5 byer mere står på plakaten. Lige her og nu gælder det Johanneskirken i Greve, hvor det forlyder, hver en stol er besat. Bare herligt, at denne type musik og fortælling kan samle 300 mennesker i Guds hus en fredag aften. Den sædvanlige trup på syv (Vibeke Kristensen, Irene Hasager Johansen, Christina Bjørkøe, Allan Sjølin og Koppel´erne Lone, Thomas Peter hhv. Jonathan) giver eksempler på Hermans omfangsrige output, alt fra klaverstykker tilegnet børnebørnene over aldrig før udgivede sangcyklusser til den mere moderne Ørkenhyrden og filmklassikeren Spindevise fra Ditte Menneskebarn.
Nu ses der frem mod juni, hvor Skagen venter, ligesom Jødisk Kulturfestival, Buena Vista, Tapaskoncerter gør det
- og såmænd optrædender i forbindelse med EM i fodbold i Tyskland ... ;-)
(OBS: to af tre Havekoncerter i Tisvilde til juli er tæt på udsolgt -
Tisvilderne rør på sig, så det er nu, der skal handles! ;-)
Comments