JUNI i Kompagniet ... & RIGTIG GOD SOMMER!
- Thomas Peter Koppel
- 26. jun.
- 4 min læsning
Juni skulle have været en blid afslutningsmåned på en travl sæson -
men det endte med at blive helt hæsblæsende ... ;-)

Den startede i Synagogen på Krystalgade, hvor De Store Jødiske Mestre for andet år i træk var på plakaten. Koppel & Søn gav et forskelligartet program i forhold til for et år siden - så mange klassiske komponister af denne støbning er der faktisk at tage af. Og ikke nok med det - OperetteKompagniet kunne samtidig præsentere sin helt nye strygergruppe i form af tvillingerne Karen Johanne og Kirstine Elise Pedersen på henholdsvis violin og cello ved denne lejlighed. Den første gav temaet fra Schindler´s List og den anden Max Bruchs Kol Nidrei, begge med Irene Hasager ved klaveret. De vender tilbage til august, når samme titler, inklusiv alle de andre, gentages i forbindelse med Thomas´ 60 års-fejring i Metronomen. Og sønnike Jonathan er velsagtens at finde ved hovedpersonens side også til den tid!
Der skulle ikke gå meget mere end en uge, før det familiære ophav diskede op med endnu en succes fra for nøjagtig 12 måneder siden og lod sang og musik tone ud på den mest idylliske matrikel, tænkes kan - nærmere betegnet i et orangerie, der også fungerer som et galleri, i området omkring Firhøj i Gilleleje. Det private hjem er ganske ekstraordinært, ligesom de øvrige omgivelser er det, med en have udenfor rækkevidde, og lidt nede ad gaden, omringet af marker og himmel, indfinder den yndigste lille togbane med dertilhørende station sig. De heldige 35 publikummer fik to sæt af alt godt fra duoens musikalske spændvidde, akkompagneret af uforlignelige Allan Sjølin på diverse strengeinstrumenter. Og som om det ikke var nok, introduceredes endnu en tilføjelse af dimensioner i ensemblets `orkestergrav´ - fløjtenist Linnéa Villén bidrog til løjerne med en virtuositet og klang, man måske ikke lige vidste man manglede, men da man hørte de gyldne triller, ikke kunne forestille sig at være foruden. Perlefiskerduetten lød pludselig præcis, som den skulle ...
Linnéa er kommet for at blive - og kvartetten måtte give en encore 10 dage senere samme sted, igen for en udsøgt skare af spisende gæster i det indtagende rum, krydret med en solnedgang uden lige. De fire blev straks inviteret tilbage og fuldender hattricket i 2026. Her skal man nok være hurtig på aftrækkeren ...
Imellem tiden havde operettedirektøren været en tur i Herning og stillet op tre steder i den jyske muld som reklamesøjle for byens operafestival senere på sommeren. Koppel & Sjølin var at finde foran tinget, på kommunen og i centret, og blandt de mange numre, de sådan lige kunne hive op af skuffen, var Will You Give Me Love? fra Det var på Rundetårn af Sven Gyldmark, hvor den syngende guitarist gav den som Ove Sprogøe og Koppel som Dirch Passer. Ikke et øje var tørt i den fyldte kantine på rådhuset!
To dage senere var begge at finde på Frederiksbergs renoverede af slagsen, da Danske Seniorer og OperetteKompagniets samarbejde fortsatte, og man havde inviteret 600 fra den ældre generation indenfor til en ordentlig omgang `proms´. Opera, operette, musical, jazz og pop gik hånd i hånd gennem lidt mere end to stive timer. Nikolaj Bentzon og Jakob Weber var ligeledes på plads, ligesom Vibeke Kristensen, Tuva Semmingsen og Bo Kristian Jensen var det. Eller ren og skær holdet fra den `brag´-turné, der havde fundet sted i begyndelsen af året. Hvis man vil have et indtryk af, hvor divergerende man kan være i dette regi, hvad angår repertoire, nævner vi her i flæng Neil Sedakas Laughter In The Rain, Jobims Girl From Ipanema, Fleetwood Macs Songbird, Lloyd Webbers OL-sang Amigos para siempre, People Will Say We´re In Love fra Oklahoma, det hawaiianske hula-islæt, Ukulele Lady, musicalen Cabaret og en hulens masse i trefjerdedelstakt selvfølgelig!
Ugen sluttede med en ceremoni for afdøde Tamás Vetö i Christians Kirke, hvor familien naturligvis havde spurgt ind til Thomas´ deltagelse, dels da der ikke er en Koppel, den karismatiske dirigent ikke havde arbejdet sammen med, dels da operetten lå ham meget på sinde. Ikke alene var Tamás født i et land, hvor nationalmusikken nærmest var denne, men han vakte netop den ellers lidt oversete genre til live igen på de nordiske breddegrader, da han ankom her ovenpå den russiske besættelse i 1956. Her fandt han hurtigt sine `medsammensvorne´ i tenoren og hans partner-in-crime, sopran Sofie Ottosen. Alle tre var de tilbage i Ungarn og indspille albums med valsekongerne i starten af årtusindet. Disse digitaliseres snarest og er bestemt fortsat levedygtige, ikke mindst grundet kapelmesterens håndtering af det 80-mand store orkester fra Szeged. Thomas afsang i øvrigt Zwei Märchenaugen fra Kálmáns Cirkusprinsessen under ledsagelse af Ulrich Stærk bag de sort/hvide tangenter ved højtideligheden forrige søndag.
Ovenpå et par læseprøver på dels næste sæsons store produktion, dels 26/27´s satsning, er det blevet tid til bare lidt afslapning, inden havekoncerterne huserer i Tisvildeleje tre søndage i juli og en enkelt i august. Festivalerne, der skal besøges i den nærmeste fremtid tæller Vendsyssel og Lolland - og så er vi såmænd allerede fremme ved nye eventyr, når det tidlige efterår melder sig ...
Bloggen lukker ned for nu ...
! Vi har sat 4 events ned til 150,- inde i billetsalget frem til sæsonernes overlap d. 30. juni kl. 23.59 !
Kolonnerne her er tilbage til august!
Comments