HYLDEST TIL HAUGTUSSA - OG VORES NORSKE NATTERGAL!
- 13. mar.
- 2 min læsning
Jeg er ikke anmelder, og jeg er lidt inhabil … men … jeg véd, når noget er godt, usædvanligt godt!
Vibeke Kristensen har jeg haft den store ære at dele scene med, ja, efterhånden utallige gange. Helt tilbage til dengang, hun gik på Opera-Akademiet og skulle debutere som Adele i Peter Langdals udgave af Flagermusen på Gamle Scene. Jeg var Alfred i produktionen - vi var mange på rollerne, og man vidste ikke altid, hvem der lige var på fra dag til dag. Pludselig stod hun der, til en prøve på scenen, en ung nytilkommen, den smukkeste røst lød ud i rummet - jeg, vi, alle var bjergtagede ...
Den norske nattergal har været med - hun SKULLE være med - fra OperetteKompagniets begyndelse! Og hun har i løbet af dets første ti år henrykkede kolleger og publikum med alt fra operetteroller af samme ovennævnte dur til Cheek To Cheek, Songbird og The Prayer, med sublim dansk diktion i Kaj Normann Andersens output, i showcasen Det´ Lunt i Nat og senest i Gertrudes fire `melankoliske´ vers i Solitudevej.
Vibeke var tillige et naturligt valg, da familien og kompagniet her tog Herman D. Koppels både kendte og mindre kendte sange op i forbindelse med indspilningen af det syvende bind i Danacords serie omhandlende dennes karriere som komponist og pianist. Hun gjorde sig lige godt bemærket i de seriøse, tidligere kasserede små opusser til tekster af Ole Wivel som i den simple, men meget fortællende Spindevise fra Ditte Menneskebarn.
For ikke så lang tid siden overværede jeg så hendes første fulde gennemgang af Griegs mesterlige sangcyklus, Haugtussa, fra 1898. Vibeke behandlede tonesproget, klangen og lyrikken, som om hun var selve elverpigen. Jeg tænkte straks: Dette MÅ være det tætteste, vi er på den fuldendte fortolkning af de otte små undertitler, værket består af! Hvilken koncentration, hvilken indlevelse - hvilken sublim inddragelse af alle os i hovedpersonens underjordiske og synske univers.
Der veksles mellem naturbeskrivelser, skildringer af landbolivet og dramatiske scener, hvor Gislaug må kæmpe for sit liv og sin sjæl, og hvor hele galleriet af overnaturlige væsner fra folketroen myldrer frem: Trolde, elvere, nøkker, huldrer og mange andre. Hendes ulykkelige kærlighed til en dreng på egnen kaster hende ud i en dyb krise, hvor hun kommer i nær og farlig kontakt med en anden verden. Elverhøj-tossen går hun under.
Som sagt vidste jeg jo godt, Vibeke kan det meste - hun viser det gang på gang, sæson efter sæson … men her føjede det lyriske sopranunder dimensioner til sit ubestridelige talent!
Akkompagneret af uforlignelige Irene Hasager gentager vi hele vores Nordiske Romance-program igen nu i marts,
hvor det står på plakaten i OperetteKompagniets eget regi,
nærmere betegnet søndag d. 29., kl. 14.00 i Metronomen på Frederiksberg.
Tag notits af denne milepæl af en fremførelse - et absolut magnum opus fra den skandinaviske sangskat, udført af en herboende landsmand til Norges førende musikskaber gennem tiderne og til det episke digtkreds´ forfatter, Arne Garborg.
Der suppleres med små genialiteter fra de andre skandinaviske lande - men det er Vibekes veslemø, der spreder stjernedrys, ER stjernedrys ...
God fornøjelse, Thomas (Peter Koppel)
Sikr´ dig dine billetter her - de 84 af 100 er væk:
Kommentarer