top of page

HJERTERNE BANKEDE LYSTIGT I HELE SALEN!


HJERTER I VALSETAKT,

OperetteKompagniets helt egen sammensatte produktion

med musik af alle de store mestre, der leder handlingen på vej,

lagde for land i weekenden med premiere i Kulturhus Galaksen i Værløse lørdag

og turnéstart søndag, såmænd samme sted.

Det er ikke for meget sagt, at hjerterne bankede lystigt i hele salen!

Her er et udpluk af publikums reaktioner:

Jeg føler trang til at udtrykke min store begejstring for en super dejlig og fantastisk oplevelse.

Det var en fornøjelse at lytte til den dejlige musik og sang med alle jer dygtige aktører

sammenholdt med, at det både var en morsom og anderledes sammensat historie, vi fik serveret.

Mange roser fra mig og min mand - og held og lykke med fremtiden med det store arbejde I gør.

Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger jeres arrangementer.

(Birgit)

Tak for OperetteKompagniet!

Du, Thomas, er bare detaljernes mester: fornem instruktion, morsom og elegant set-up, både seriøs og let tekst,

coronastriber, meget stærkt visuelt indtryk med ”alene-dans” -

og Carol: eminent spil fra start til slut. Jeg kunne blive ved! Hils hele holdet og god vind med turnéen.

(Annemarie)

Genialt sat sammen - fuld af humor og musikalitet!

(Henny & Ib)

Tak for den bedste eftermiddag i meget, meget lang tid …

I gav så meget allesammen og vi var glade og rørte!

(Lizzie)

Skønt at se og høre de unge udfolde sig til den vidunderlige musik!

En fantastisk forestilling udført af dygtige kunstnere.

(Laila & Jens)

OperetteKompagniet i topform! Vi kan slet ikke få armene ned …

Fænomenal eftermiddag med Carol, Thomas & resten af rollebesætningen. Vi glæder os til endnu mere …

(Irene & Ivan)

Sidder her søndag morgen fuld af taknemmelighed …

Det er simpelthen en genial forestilling, både i musik, dialog og udførelse, mimik og bevægelser, uimodståeligt!

Fuld af beundring herfra og kæmpe tillykke til jer!

(Lone)

I er ganske enkelt fantastiske og begavet med solidt humoristiske gen, som gør hele forskellen!

I alt, hvad I rør ved ...

(Bente)

Operette på højt niveau! Levende, scenisk og vokalt - fuld af energi og humor. Fantastisk flot sunget og spillet!

(Leise)


Skønne sangere, der også er gode skuespillere, flotte kostumer og fin scenografi.

Herlig blanding af alle de forskellige kendte sange og masser af humor.

Vi fik både grint og blev berørt. Sådan!

(Lene)


Fantastisk opsætning - det kan I være stolte af!

(Eva)

Man siger det hver gang: nu har de overgået sig selv igen!

I er privilegeret med talent, vi er privilegeret med jer ...

(Jørgen)

Hjerterne lægger vejen forbi Herning Kongrescenter og Lynghøj Teatersal i Roskilde i den kommende uge.

bottom of page