top of page

EN MELANKOLiSK VISE ...

  • Forfatters billede: Thomas Peter Koppel
    Thomas Peter Koppel
  • 12. jan.
  • 2 min læsning

Jeg er altså født Gertrude


Og min ven, han hedder Kaj


Så en mandag sku' jeg møde ham på Solitudevej


Der stod jeg, og det blev regnvejr


Tiden gik, men ingen Kaj


Og jo mere koldt og klamt det blev


Jo mere længselsfuld og varm blev jeg


Uh, man trænger til en te'r forgude sig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


For der er ikke muntert derude, nej


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Så med et var det li'som en tanke, der sagde


Sæt nu Kaj er brændt ud, og så du bli'r brændt af


Det var ikke en tanke, der hu´de mig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej



Regnen drypped' ned fra himlen


Teinten drypped' ned fra mig


Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej


Næsesløret og pleurøsen


Hængte som et sørgeflag


Jeg var gennemblødt, så undertøjet


Nærmest minded´ om et grødomslag


Og min stråhat, den hang der og bu´de sig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Og så åbnede skoenes snude sig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Kjolen hang som en gulvklud, ikke en plissé


Og der stod jeg så klam som en ål i gelé

Både sorg og forkølelse tru´de mig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Men tålmodighed belønnes


Pludselig så så jeg Kaj


Og det var, som solen skinned' over Solitudevej


Men med et blev solen borte


Jeg blegned' som en selleri


Det gik op for mig, at Kaj, han sikkert ikke


Var mig rigtig tro, fordi


I hans kølvand, der viste en skude sig


Om mandag´n, i regnvejr, på Solitudevej


Til hans mund med et trykkys hun sug´de sig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Ind i porten skråt overfor så jeg, de gled


Og på tredje sal blev et gardin rullet ned


Og der stod jeg, mens de leged' brudeleg


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Nu er jeg altså en slags enke


Jeg blev aldrig gift med Kaj


Ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej


Og især når det er mandag


Og især når det er regn


Kan jeg bli' så melankolisk når jeg sidder der


Og kigger ned på vej'n


Så sørgmodigt bedugger min rude sig


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Mens jeg sidder og syr på strapudemaj


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej


Der er dryp ned fra himlen og dryp i mit blik


Og vi græder om kap med en ostebutik


For jeg drømmer om Kaj, uh, det studekvaj


Om mandag'n, i regnvejr, på Solitudevej



UNDER 14 DAGE TIL ...

Bremen Teater

Søndag d. 25. januar, kl. 15

fortolket af Vibeke Kristensen & Louise Schrøder


GØR SOM OVER 500 ANDRE -

SIKR´ DIG PLADS OG OPLEV ELGA OLGAS SIGNATURSANG

I EFTERTIDENS BEDSTE UDGAVE!


 
 
 

Kommentarer


© 2015-2026 OperetteKompagniet ApS
 

HoffmannHusman_Logo3.png
IMG_5570.jpg
IMG_5568.jpg
csm_dmflogonavn_roed_ae01aadec3.jpg
bottom of page