top of page

!EKSTRA! WE WILL ROCK YOU & NESSUN DORMA ...

  • 15. feb.
  • 2 min læsning

`Tisvilde kommer til København´ søndag d. 1. marts i Metronomen på Frederiksberg.

OperetteKompagniet ynder jo disse bonussager, og ingen skal snydes for tonerne fra Haven i det nordsjællandske.


Denne gang blander kvartetten fra de berømmede operakoncerter bolscherne med hits fra den legendariske rockgruppe, Queen.

De tog kegler - og, ja, Freddie var jo som bekendt selv stor fan af genren fra vores egentlige virke.

Så nu udsætter 2 tenorer, en klassisk guitarist og fløjte hans musik for nye fortolkninger.



Der vil være en såkaldt `mash up´, vi har en `medley-quiz´ på programmet, Jonathan kommer med sin `Trollflöjte´ dugfrisk fra de igangværende succeser i Stockholm, Linnéa har en artig overraskelse oppe i ærmet til os, og hvad mon encorerne byder på? Og hvor befinder Bohemian Rhapsody sig i programmet?


Anekdoterne står samtidig i kø ... Vidste du f.eks. at forsangeren kom på Crazy Little Thing Called Love i badekarret, stod op med det samme og kaldte de tre andre i studiet? Og i en anden ende af skalaen ... Vidste du, at Offenbach først skrev hundredvis af vaudeviller, siden operetter for så at slutte af med drømmen over dem alle. en opera - vi får hans musikalske fortælling om Kleinzach denne eftermiddag også!


Følgende tør vi godt røbe på forhånd:


Morgenstemning


Who Wants To Live Forever?


Too Much Love Will Kill You / 39

Spread Your Wings / Another One Bites The Dust


Allans MEDLEY-QUIZ


Fløjtearien

Kleinzach


Linnéas SURPRISE


Love Of My Life

Is This The World We Created?


Crazy Little Thing Called Love

The Great Pretender


We Will Rock You / Nessun dorma



JONATHAN & THOMAS PETER KOPPEL

LINNÉA VILLÉN & ALLAN SJØLIN



Koncerten er rykket til kl. 13.00 og varer godt og vel halvanden time -

prisen er blot 200,-, og der er stadig billetter liiiiige her:



 
 
 

Kommentarer


© 2015-2027 OperetteKompagniet ApS
 

HoffmannHusman_Logo3.png
IMG_5570.jpg
IMG_5568.jpg
csm_dmflogonavn_roed_ae01aadec3.jpg
bottom of page