Anmeldelserne på de forskellige shows, OperetteKompagniet er på landevejen med i disse uger, løber langsomt ind. Vi har valgt at viderepublicere denne omfavnende af slagsen efter premieren på "Koppel & Søn synger De Store Mestre". Det må være den bedste reklamesøjle tænkes kan, inden koncertforestillingen rammer Musikhuset København søndag d. 30. april.
Vi blev beriget, berørt og i den grad forført af de smukke toner og af de fire, der stod i kirkerummet og gav os alt hvad de havde, og det var ikke så lidt!
Thomas Peter og Jonathan Koppel, tenorer. På piano mødte vi Miles Lallemant og på guitar og mandolin Allan Sjølin. En kvartet der fik både det musiske, humoren og tilstedeværelse til at gå op i en smuk og højere enhed.
Der var samlet lidt over 200 gæster i Frederikshavn Kirke, og vi oplevede et sansespil af de store mestre inden for den klassiske musik. Vi fik serveret toner, der gik lige i hjertet ...
Da far og søn, Thomas og Jonathan, sang Wolgalied af Lehár, var der ikke et øje tørt - sikke et samspil, sikke en performance!
Absolut topklasse af musikalitet.
Koncerten varede lidt over to timer, og der var stående applaus. Vi fik to ekstranumre, som gav os ekstra mulighed for bare at nyde endnu mere.
Tenor Thomas Peter Koppel har over 22 år på bagen på Det Kongelige Teater og er søn af Lone, der bar sopranfaget indenfor det dramatiske operarepertoire i en halv menneskealder selvsamme sted. Og nu er Jonathan Koppel gået både i sin fars og sin farmors fodspor og debuterede for nylig på nationalscenen. Trods det nye skud på det koppelske stamtræs unge alder indikerer kuglerammen, at Thomas og Jonathan, alias Koppel & Søn, efterhånden må have trådt op sammen henved 150 gange allerede. Dette seneste indspil, ”De Store Mestre”, er et potpourri kun til benefice for de fornemste af melodimagerne inden for den klassiske verden og deres opusser af absolut ædleste støbning.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen deltog i aftenen og holdt en kort tale, hvor han præciserede, hvor vigtigt det er at finde hinanden og ikke altid kun at finde sig selv.
I salen sad også Lone Koppel, mor til Thomas og altså farmor til Jonathan, så hele tre generationer af Koppel var til stede denne skønne aften i et kirkerum, der gav så dejlig vellyd til de skønne toner.
En af vores gæster sagde i pausen: "Det her skal opleves ... det kan man ikke fortælle om! Det kræver, at man har været her ..."
- så vidunderligt, ja, så nemt kan det siges.
(Lilly Pedersen, Kanal Frederikshavn)
De sidste få billetter kan indhentes her: