YOUNG ARTIST 2020/2021: JONATHAN KOPPEL

06.04.2020

 

OperetteKompagniet ApS er stolt af at præsentere dets 

YOUNG ARTISTS ENSEMBLE 2020/2021 

- vi introducerer de 7 stjerner her én efter én. 

 

Talentet er umiskendeligt - 

og kvaliteten vil derfor fortsat være af højeste kaliber 

i såvel turnévirksomheden, 

som i de mange events, der venter i hovedstaden. 

Operetten har fået usædvanlig gode kår 

og kunstartens fremtid synes at være sikret! 

 

Operetten lever - traditionen fortsætter ... 

 

 

JONATHAN KOPPEL, TENOR, 

 

satte punktum for sin formelle uddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2016

og er så gået videre med sine studier hos de internationalt anerkendte sangere,

Reinaldo Macias og Helena Kaupová.

 

Sideløbende har Jonathan passet et omfangsrigt koncert-udbud

og endvidere allerede begået sig i adskillige roller,

bl.a. på Opera Hedeland i både Lucia di Lammermoor og Carmen.

Senest vakte hans portræt af Tamino i Tryllefløjten i Frimurerlogens Festsal opsigt.

 

Jonathan er det seneste musikalske skud på det koppelske stamtræ.

Hans timbre er som smør og begår sig lige godt i det lyriske, som i det lidt bredere repertoire.

Og fortolkningerne er altid fyldt med lige dele ærlighed og passion.

 

Jonathan har koncerteret og turnéret flittigt med OperetteKompagniet gennem årene.

 

 

www.operettekompagniet.dk

 

 

Please reload

© 2015-20 OperetteKompagniet ApS
 

Jorcks.jpg