Lidt fun facts om næste sæsons turnéproduktion i OperetteKompagniets regi. Efterspørgslen er fin og forestillingen skal nok nå ud til landets forskellige hjørner. Der indledes med to forestillinger i København, på de skrå brædder på Hofteatret.
- Hjerter i Valsetakt gik 9 gange i Teatermuseet i 2003 og i alt 26 gange rundt omkring i Danmark og Nordslesvig, inden den gik i hi i 2006.
- Lars Andersen stod for instruktionen og Sofie Ottosen gav den som Operettedivaen.
- Thomas Peter Koppel & Sofie Ottosen blev døbt "Danmarks nye Operettepar!" i medierne.
- produktionen er nu justeret og finpudset, blevet tilført ekstra roller og mere musik.
- handlingen er desuden opgraderet med en ekstra dimension, der går ud på, at figurerne omkring den trætte Operettediva sørger for, at hun får sin daglige medicin i form af en operette. Det er velkendt, at rampelyset kan være svær at slippe, når kunsten ligger én sådan i blodet.
- Casa Verdi i Milano, et refugie for aldrende sangere og musikere, var den berømte komponists egen idé, velvidende at samhørigheden omkring kunsten og "dét, der var" indenfor samme ville give hans protagonister en perfekt slutning på livet. Verdi fik stedet bygget og finansierede det også selv.
- filmen Toscas Kiss fra 1984 af instruktøren Daniel Schmid giver et detaljeret og ikke kedeligt indblik i husets borgeres gøren og laden. Den er udgivet på plademærket EMI.
- vores forestilling præsenterer OperetteKompagniets spritnye Young Artists Ensemble, der byder på de største nysudklækkede talenter fra Musikkonservatoriet og Opera-Akademiet. Alle står de på tærsklen til store karrierer.
- castet akkompagneres af henholdsvis klaver og indspillet orkestermusik fra Carol Conrad & Thomas Peter Koppels egne udgivelser.
- Hjerter i Valsetakt indeholder musik af alle de store mestrer ud i trefjerdedelstakten, dansetrin som det sig hør og bør, masser af dialog der binder det hele sammen, de uundværlige skønne kostumer og en rørende handling der har det hele: utroskab, krigerisk stjælen af hinandens repertoire, druk (oplev fulde-kvindes-visen, Schwipslied, som du aldrig har set den før!), med-menneskelighed, sjov & ballade, en truende fiasko (kan det virkelig være rigtigt, at vores primadonna ser sig nødsaget til at trække en revolver i retning af sin elskede til ledsagelse af tonerne fra Wienerblod?) og selvfølgelig en lykkelig slutning ...
- vores par til sidst står tilbage som marionetdukker i et midlertidigt glansbillede og afgør som svalerne, om den ene må flyve sydpå, mens den anden bliver tilbage ... Efter han respektfuldt kysser hende farvel på hånden, rækker hun umiskendeligt armen ud - og vi mangler kun den udødelige Enkevals. Som mørket falder på, forsvinder såvel ungdommens gnist som ynglingen igen - og Divaen lægges ærbødigt i seng efter endnu en god dag i operetteland. I morgen, formoder vi, gør de det hele igen!