Carina Tybjerg Madsen går i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og debuterer derfra med koncerter i Odense og København her i januar-måned. Til daglig passer hun en stilling i Holmens Kirkes Kantori og Vokalensemble - og om sommeren medvirker hun gerne i Opera Hedelands produktioner. Ved siden af studierne har Carina i forskellige sammenhænge sunget hovedroller i Lehárs Den Glade Enke, Benatzskys Sommer i Tyrol, Janáceks Den Fiffige Lille Ræv og Mozarts Tryllefløjten. Det er også blevet til mange solistiske kald indenfor oratoriernes verden og dét både i ind- og udland i værker som Mozarts Requiem, Bachs Juleoratoriet, Händels Messias og Pergolesis Stabat Mater. I efteråret 2017 vandt hun en pris ved konkurrencen, Grandi Voci, i Salzburg. Carina gjorde en uforglemmelig figur i Den Ny Generation Synger Operette for halvandet år siden med OperetteKompagniet og turnérer nu med os som Rosalinde i Flagermusen i det ganske land. I forrige uge sprang hun endvidere ind med kort varsel (og bravour!) som Prins Orlofsky i samme produktion på Hjørring Teater!
Carina, med din debutkoncert fra Solistklassen står du på en skillevej mellem et langt uddannelsesforløb og et professionelt virke som sanger. Hvorledes lyder ambitionerne i første omgang?
Ambitionerne er store. Jeg vil enormt gerne leve af at stå på scenen og allerhelst komme lidt ud i verden og snuse til musiklivet der. I første omgang skal jeg have mig en agent, så jeg kan få nys om alle de auditions der foregår rundt omkring. Dernæst venter en demoindspilning, så jeg har noget at sende ud til de første runder af konkurrencer. Og så går det forhåbentlig slag i slag udover stepperne derfra!
Kan du røbe noget af programmet, der venter publikum på fredag?
Programmet spænder ret bredt. Jeg starter koncerten med et stykke af George Crumb fra 1987 med præpareret klaver og skønne, uhyggelige tekster om døden af Walter Whitman. Musikken er smuk og sær og svær og helt igennem vidunderlig. Anden halvdel af koncerten bliver ved samme tematik, men anderledes klassisk, med lieder af Strauss og til sidst Violettas scene og arie fra slutningen af første akt i La Traviata.
Du har netop haft rolledebut i en større rolle som Rosalinde i Flagermusen med OperetteKompagniet. Er der forskel på måden at synge denne genre på i forhold til f.eks. opera?
I operette er der talte replikker og det skal man lige vænne sig til at gøre på en hensigtsmæssig måde. Og så er det også så dejlig muntert hele tiden, i modsætning til mange operaroller i mit stemmefag - og det er jeg helt vild med.
Vil operetten fortsætte med at stå på dit CV i fremtiden?
Ja, Helt bestemt! Jeg elsker det komiske og vil meget gerne blive rigtig god til det! Der findes næsten ikke noget bedre, end at få folk til at grine.
Lige nu har du en fornuftig lyrisk tilgang til en stor stemme, der med tiden tegner til at kunne brede sig yderligere ud i det dramatiske. Hvilken fornemmelse har du selv, hvad angår repertoire indenfor sopranfaget?
Min lærer i Skotland siger, at jeg er på vej mod Tosca og jeg føler selv, at jeg bevæger mig i retning af noget lignende som f.eks. Violetta i La Traviata, Micaëla i Carmen og måske en Marschallin i Die Rosenkavalier? Så en lyrisk-dramatisk sopranstemme tror jeg, det bliver til i første omgang. Men jeg ville bestemt heller ikke være ked af at blive lidt bredere end det. Der er så utrolig mange smukke roller. Jeg glæder mig til at se, hvad tiden vil bringe.
Koncerten i København er nu på fredag d. 18. januar, kl. 19.30, og foregår i Holmens Kirke.