OperetteKompagniets 2018/2019
FLAGERMUSEN
HVORNÅR
Lørdag d. 29. & Søndag d. 30. september +
Lørdag d. 6. & Søndag d. 7. oktober 2018
- alle dage kl. 17.00
HVOR
Teatermuseet i Hofteatret, København
MEDVIRKENDE
Signe Asmussen / Carina Tybjerg Madsen, Rosalinde
Bo Kristian Jensen / Teit Kanstrup, Eisenstein
Frederik Rolin / William Jønch Pedersen, Falke
Vibeke Kristensen / Lisbeth Kjærulff, Adele
Tuva Semmingsen / Andrea Pellegrini, Orlofsky
Thomas Peter Koppel, Alfred
Anders Christensen & Jonathan Koppel, Blind / Frank
Denise Wencke Gjernøe, Ida
Battrioen: Carol Conrad, piano & kapelmester -
Anton Lasine / Johannes Søe Hansen / Charlotte Rafn Welzel, violin -
Kim Bak Dinitzen / Ingemar Brantelid, violoncello
FRA HJEMMESIDEN
Den mest populære operette overhovedet, Flagermusen, er tilbage!
Den med verdens vel nok bedste ouverture, den berømte "Champagneterzet", den inciterende "Csárdás" - det er den med "Min Hr. Marquis", "Urduetten", "Brødresmå og Søstresmå", for ikke at glemme "Åh Gud, hvor det dog går mig nær!" Den ene deliciøse melodi efter den anden serveres på et fad - lige til at indtage og nynne med på ...
Den melankolske, små-pimpende Rosalinde og den fortravlede, fraværende Eisensteins ægteskab sejler - deres stuepige, Adele, lyver sig fri for at smutte til bal og dét i én af fruens fineste kjoler - vennen af huset, Dr. Falke, pønser kun på hævn over en hændelse for år tilbage - den gale italienske sanger, Alfred, gaber konstant op ude i baggården - og fængselsbetjenten, Frank, arresterer den forkerte!
Men så lægger Prins Orlofsky festsal til et ordentligt stemningsskifte - og opklaringen af de forskellige intriger kan gå i gang i selskab med en vært, hvis motto som bekendt er: "Chacun à son goût!" Hele balladen slutter i fængslet, hvor tømmermændene melder deres ankomst - og vi skal have fundet ud af, om stumperne i forholdet mellem vores hovedpar kan samles op og reddes?
Johann Strauss den yngres mesterlige stykke har alt, hvad man forbinder med den uimodståelige genre og en helstøbt aften i teatret! OperetteKompagniets tredje produktion i rækken byder på en rolleliste af den allerbedste skuffe herhjemme - og drager efter premieren i hovedstaden ud på turné i alle hjørner af riget ...
PRIS
475,- / 425,-
VARIGHED
2 timer og 15 minutter, inkl. pause
- læs også alt om fordelene ved et SÆSONKORT 2018/2019!