Tenor Bo Kristian Jensen er én af de mest efterspurgte tenorer overhovedet herhjemme. Han har valgt at følge hjertet, hvad angår karrieren, hvilket har bragt ham vidt omkring. Og OperetteKompagniet indgår heldigvis altid i den yngste af de tre syngende brødres planer! Den ene direktør udtaler: "Bo er den bedste kollega og kammerat tænkes kan - og så er han enorm driftsikker og leverer bare altid!" og den anden uddyber: "Hans stemme rummer alle registrer lige godt og hans teknik gør, at han kan udnytte dem efter behag. Læg dertil en medfødt og indædt musikalitet - og så har du en helstøbt sanger!" "... der gebærder sig helt naturligt på scenen!", tilføjes der. I disse dage er forberedelserne til DANSKE OPERETTEPERLER på Hofteatret i fuld gang - og Bo (på fotoet Camille de Rosillon i Den Glade Enke) kender om nogen dette repertoire fra den populære kulturarv.
- Hvorfor tror du, Bo, at netop Danmark har sådan en omfattende operettetradition?
Jeg tror, at den har rod i en tid, hvor vi danskere orienterede os mest mod den tysktalende verden. I en lang årrække var vi så heldige at have en række scener og turnerende kompagnier, som tog traditionen seriøst.
Når jeg turnérer med OperetteKompagniet, oplever jeg et talstærkt publikum, som savner "fuldblodsoperetten" - med sjov, elegance og sangere, som har genren inde under huden.
- Hvad er en dansk operetteperle for dig?
Farinelli er en ægte perle, som man som sanger nogle gange tager for givet, fordi man har sunget sangene så mange gange. De gange, jeg har haft lejlighed til at synge Farinelli med fuldt symfoniorkester, har det slået mig, hvor fantastisk velklingende orkestersatsen er og så er den jo spækket med hits fra ende til anden. Den er fuldt på højde med mange af de store udenlandske operetteklassikere.
Og så er der selvfølgelig Kai Normann Andersen. Umiskendeligt dansk - og alligevel med en lyd af Hollywood og sol og sommer.
- Hvorfor holder du af at synge operette? Og er der stor forskel på dét og så at synge anden slags musik?
Jeg har altid lyttet meget til de store tyske operettetenorer - særligt Fritz Wunderlich og Rudolf Schock. Mine CD’er med arier af Kálmán og Lehár må være ret tyndslidte. Noget af det første, jeg selv medvirkede i, var Den Glade Enke på Det Ny Teater og til min optagelsesprøve på musikkonservatoriet sang jeg en arie fra Kálmáns Cirkusprinsessen - så operette er noget, der altid har stået mit hjerte nært. Desuden er operetterne en kærkommen lejlighed til at synge på dansk. For mig er det altid en særlig fornøjelse at synge på et sprog, som publikum forstår helt ned i de små nuancer. I det danske operetterepertoire er Hans Kurt min store favorit.
Sangteknisk er der ikke den store forskel på opera og operette. Teksttydelighed er måske endnu vigtigere i operetten og visse steder kan man tillade sig ligefrem at talesynge - men på de store, lyriske steder er der ingen vej uden om klassisk sangteknik med fuld patos.
Jeg har også lavet en del musical, som er nært beslægtet med operetten, men brugen af forstærkning og mikrofoner gør, at der vokalt bliver større forskel på de to genrer. En musical som Show Boat vil jeg så til hver en tid foretrække at høre med operettesangere i de store roller.
- Kan vores branche overhovedet tillade sig at dele genrer op i finkulturel og ikke finkulturel - når så mange mennesker valfarter til f.eks. operette og vi allesammen ynder at dvæle ved de gode gamle operettefilm og deres udøvere?
Mange synes, at det er finere at få moderne mennesker i tale ved at trække operaer og operetter ned i hverdagsagtig øjenhøjde. Det, tror jeg, er en fejl. Selvfølgelig skal der være plads til fornyelse og geniale idéer, men nogle gange har man behov for at tage en pause fra dagligdagen og blive blæst igennem af skønhed og ekstravagance.
Selv har jeg en meget broget smag og skelner ikke på den måde mellem finkultur og folkelighed.
- Hvor er du på vej hen i din karriere? Og vil operetten fortsat spille en rolle?
For nogle år siden besluttede jeg mig for at følge hjertet frem for hjernen, når jeg skulle tage store karrierevalg. Det har resulteret i et meget blandet CV, som passer glimrende til mit temperament. Jeg elsker at synge Evangelist i Bachs passioner eller en stor Mozart-rolle den ene dag og crossover-koncert, med Tom Jones på programmet, den næste. På den måde ligger operetten lige i hjertet af mit repertoire - og det håber jeg meget, at den bliver ved med!
I DANSKE OPERETTEPERLER på Teatermuseet i Hofteatret lørdag d. 28. & søndag d. 29. oktober 2017, begge dage kl. 17.00, medvirker også Signe Asmussen, Elsebeth Dreisig, Thomas Peter Koppel og Perle-Trioen, ledet af Carol Conrad. Der er ganske få billetter tilbage - tune in på: