top of page

DERFOR!


"Jeg har fulgt jer siden de glade operettedage med Sofie Ottosen startede tilbage i midten af 90´erne - og senest oplevet jer ved Vildmose-koncerten i juni måned. Udover at det er fantastisk musik og underholdende, så vil jeg gerne fortælle jer, at jeg og de af mine venner, som har været med, altid har følt, at vi har været gæster til en form for sammenskudsgilde som helt specielt inviterede!

I virker som et værtspar, der gør alt for, at gæsterne skal have det hyggeligt, hjemligt og sjovt. I giver jeres optrædender et uformelt præg med Thomas´ humor og Carols sødme - samtidig med, at jeres valg af musikalske gæster altid er spændende og givende. I kan noget helt særligt - og så sammensætter I varierede programmer, som vi ser frem til med den største spænding.

I er nede på jorden og færdes blandt publikum efter seancen, så hyggeligt og fint! Jeg tror, at det er med til at give jer succés - for I gør jo jeres publikum til jeres venner!

Tak for alle oplevelserne! Vi sidder selvfølgelig klar ude på rækkerne, når I nu kommer til Hadsund Kulturcenter med jeres vidunderlige Csárdásfyrstinden!

De varmeste hilsner, Bente (Nibe)"

Csárdásfyrstinden indleder næste weekend sæsonens turnévirksomhed med 2 forestillinger hhv. på Viborg Teater d. 16. sep. kl. 20 og i Hadsund Kulturcenter d. 17. sep. kl. 19.30. På rollelisten: Cecilia Lindwall, Jens Søndergaard, Signe Asmussen, Thomas Peter Koppel & Jonathan Koppel akkompagneret af Csárdás-Trioen ledet af Carol Conrad.

bottom of page