OPERETTE-ENSEMBLET ER PÅ PLADS

29.08.2016

 

... og programmet for Sæsonpræsentationskoncerten ligeså!

 

Er du blandt de heldige, der har sikret dig en billet til OperetteKompagniets Sæsonpræsentationskoncert næste lørdag (d. 10. september kl. 14) i Metronomen på Frederiksberg, kan du godt begynde og glæde dig! Så godt som hele OperetteEnsemblet for 2016/17 vil indfinde sig - og der bydes på fyldige smagsprøver på såvel de 5 events, der løber over de skrå brædder i København, som på turnéproduktionen Csárdásfyrstinden, der fører sig frem på scener rundt om det ganske rige.

 

Altså masser af operette-oplevelser i vente de næste 10 måneder - med start denne sensommer-weekend, hvor køen ud til Godthåbsvej vil tale sit tydelige sprog: "Operetten lever, Traditionen fortsætter!"

 

Således vil dagen tage sig ud:

kl. 13 Pressen får en stund med ensemblet

kl. 13.30 Sæsonkortholdere lukkes ind

kl. 13.40 Salen åbnes for resten af publikum

kl. 14 Koncert med præsentation og uddrag af Den Glade Enke, Csárdásfyrstinden, Nytårsgalla, Jul med Old Fashioned, Valentineskoncert og Den Ny Generation Synger Operette

kl. 15 Propperne sprænger - vi giver champagne

 

Alle går hjem med en giftbag i hånden.....

 

De udsøgte sangere tæller Cecilia Lindwall, Jens Søndergaard, Signe Asmussen, Bo Kristian Jensen, Anna Einarsson og Morten Lassenius Kramp - og de unge repræsenteres i form af talenterne Jonathan Koppel og Anders Christensen. De to co-founders, Carol & Thomas, binder det hele sammen i deres velkendte lystige og uformelle stil. Eftermiddagens repertoire spænder fra trefjerdedelstakten over operaens romantik til eksotisk crooneri!

 

I løbet af seancen kan du endvidere møde og sludre med de medvirkende, få god assistance til at sikre dig billetter til de forskellige arrangementer - og så er der jo boblerne ... som vi absolut ikke sparer på!

 

Se meget mere på www.operettekompagniet.dk

 

Rigtig go´ fornøjelse!

Please reload

© 2015-2019 OperetteKompagniet ApS
 

Jorcks.jpg