top of page

MEDVIRKENDE

 

Thomas Peter Koppel

& Carol Conrad

OPERETTE-ENSEMBLET

& FOREDRAGSHOLDERE

Sæsonkort
2021/2022

 
September 2021 - Juni 2022
København

Vi er stolte af at kunne præsentere det nye Sæsonkort for 2021/2022! Med dette venter der dig den ene euforiske oplevelse efter den anden det kommende operette-år ...

 

Det giver dig nemlig entré til alle sæsonens 9 events i København: Fest på Frederiksberg, Ønskekoncerten, Det´ lunt i Nat, 2 Sangerportrætter, Jul henholdsvis Nytår med OperetteKompagniet, Sæsonpræsentation 2022/2023 og Slægten på Scenen.

 

Fordelene er til at få øje på:

  • prisen på 3.100 kr. indeholder en rabat svarende til 75 kr.

  • havde du Sæsonkort sidste år, er Fest på Frederiksberg og Det´ lunt i Nat vederlagsfrie, og din pris er pludselig nede på 2.400 kr.

  • til Slægten på Scenen har du mulighed for, ganske gratis, at invitere en yngling på under 26 år med

  • og så får du reserveret pladser, både til dig selv og dit følgeskab, i de unummererede sale rundt omkring - Frederiksberg Rådhus undtaget.

 

En Foredragspakke på 1.500 kr. kan købes enten for sig selv eller lægges oveni - under alle omstændigheder sparer du 75 kr. Prisen for Sæsonkort & Foredrag lyder således på 4.600 kr. eller 3.900 kr., hvis altså du havde Sæsonkort sidste år. De 9 foredrag varetages af cirkusheste som Thomas Peter Koppel, Sofie Elkjær Jensen, Erik Aschengren, Lone Koppel & Björn Asker, Lars Andersen, Lise-Lotte Nielsen & Ingemar Brantelid, Gert Henning-Jensen, Erik Lindsø og Henriette Brøndsholm.

 

Er det ikke nok, bør du investere i et Sæsonkort+ for kun 4.700 kr. - og vupti! du får nu også adgang til Carol & Thomas´ øvrige offentlige optrædender sammen i Danmark i 2021/2022, altså de begivenheder, som OperetteKompagniet ikke selv er direkte arrangør af. VEL AT MÆRKE: så længe billetter haves de forskellige steder ...

 

Under "kalender" i menulinjen finder du løbende alle teatre, koncertsale, forsamlingshuse og kirker, der stiller op med os. Gå så ind på "kontakt" i samme menulinje og skriv til os, at du med dit Sæsonkort+ ønsker plads til en given dato - og vi vender tilbage med det samme med oplysning om billetsituationen. Det kan hurtigt komme til at betale sig!

 

Du modtager dit personlige Sæsonkort, Sæsonkort & Foredrag, Sæsonkort+ eller kort med Foredragspakke med posten - lige til at hænge op på køleskabet eller lægge i pungen.

 

Rigtig god fornøjelse!

Sæsonkort 2021-22.png
bottom of page