


MEDVIRKENDE
Helle Gössler Christensen, sopran
Sidsel Aja Eriksen, mezzo
Jonathan Koppel, tenor
Thomas Peter Koppel, tenor & konferencier
FestBandet
Louise Schrøder, piano & kapelmester
Linnéa Villén, fløjte
Allan Sjølin, guitar
FEST PÅ FREDERIKSBERG
- Seniorernes Dag
Torsdag d. 10. September 2026, kl. 14.00
Frederiksberg Rådhus
Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
Oplev det tætteste, vi kommer på en vaskeægte `proms´-stemning ...
Samarbejdet med Danske Seniorer fortsætter for ottende år i træk i rådhushallens ædle rammer, kun afbrudt af enkelte afstikkere til Tivolis Koncertsal.
Denne gang bydes der på lidt af et brag, som et ualmindeligt skarpt hold præsenterede på landevejen ved årsskiftet, da andre nytårsløjer var på spil på hjemmefronten i Bremen Teater.
Her er tale om otte dedikerede medvirkende, inklusiv den uundværlige lydmagiker, Thomas Goschebart, og deres repertoire bestående af alt fra Offenbach, Lehár, Kálmán og Johann Strauss II til Bernstein, Bizet, Dvorák og Puccini, fra Nielsen, Gade (Jakob Gade!) og Grieg til Rodrigo, Lara og Rota - ja, man kunne blive ved ...
Som kun OperetteKompagniet blander bolscherne - og leverer dem ud over sceneskråningen! Åbensindet, velvilligt, helhjertet. Og så kan vi ren og skær bare ikke lade være jo ...
Velkommen til en ny sæson!
VARIGHED:
2 timer & 15 min., inkl. pause
