top of page

MEDVIRKENDE

Jonathan Koppel, tenor

Thomas Peter Koppel, tenor

Miles Lallemant, piano

Allan Sjølin, guitar

Gina Marchwinski, konferencier

DE STORE MESTRE
- den Ultimative

 Lørdag d. 24. Oktober 2026, kl. 14.00
Unitarernes Hus
Dag Hammarskjölds Allé 30, 2100 København Ø

Et potpourri kun til benefice for de fornemste inden for den klassiske verden og deres opusser af fineste støbning.

Og de er der allesammen! De tre store B´er: Bach, Beethoven, Brahms. Begge Strauss´er. Schubert og Schumann. Mozart selvfølgelig. Men også nordiske islæt som Sibelius, Grieg, Carl Nielsen - og Herman D.

 

Operaen repræsenteres af støvlelandets ikoner, Verdi og Puccini, samt mastodonterne Offenbach og Tchaikovsky. Dertil gives smagsprøver på trefjerdedelstaktens førende velsagtens.

En anderledes koncertform, i teaterregi, en seance af næsten tati´ske dimensioner. Med blot to sangere, en pianist og en guitarist, personificeret gennem forskellige karakterer, i små overraskende sketches, tages publikum ud på en rejse, hvor der er noget for både øjne og ører.

Koppel & Søn arrangerer kjolesættets sløjfe og manchetknapper til Saties Gymnopédie. Forinden har de to instrumentalister givet Bolero af Ravel efter en entré, der sætter lup under hver deres differentierede tilgang til faget - sammen virtuose i fremførelsen af musikkens budskab.

Senere udsættes vi for en såkaldt mash-up, hvor guitarkoncerten med den mest gudsbenådede melodi står side om side med Bachs udødelige tema fra Goldberg-Variationerne.

Kvartetten når op på mere end fire håndfulde maestri, flere toner ud fra den medbragte soundboks - og alt sammen omkranses det af en fortryllende konferencier, der guider publikum sikkert gennem løjerne.

Gammel, genial musik overført i vort tidsperspektiv, tidligere serveret i Musikkens Hus og ved OperetteKompagniets 10-års fejring - hér kommer den ultimative udgave ...

VARIGHED:

2 timer, inkl. pause

© 2015-2027 OperetteKompagniet ApS
 

HoffmannHusman_Logo3.png
IMG_5570.jpg
IMG_5568.jpg
csm_dmflogonavn_roed_ae01aadec3.jpg
bottom of page