top of page

TIVOLI, PUCCINI & TYROL, NEW FASHIONED, KAJ NORMANN & DE UNGE - UDSOLGT TIL SÆSONPRÆSENTATIONEN!


OperetteKompagniet i TIVOLI

Oplev eller genoplev BRAGeT i selveste Koncertsalen i Carstensens gamle have, hvortil samarbejdet med Danske Seniorer henlægges for anden gang. Begivenheden ligger inden sommeren, men figurerer alligevel som en del af 2024/2025, da Frederiksberg Rådhus ikke er tilgængelig i efteråret. Velkommen til en ny sæson!


De RØDE Bobler vender tilbage

Ja, de er tilbage ... Smagen af sommer, af operetten, af den tilhørende livsglæde! Og lige så en hjemvendt datter fra de indledende år: Underskønne Cecilia ... Vi lægger den røde løber ud, giver et glas og skåler for hvad der ikke kan blive andet end et berusende operetteår!


ØNSKEkoncerten

Seancen, der bringer os tættere på, hvem vi er - opfylder og fylder op ... Bedst som du sidder med et nummer på læberne, stemmer det velsagtens ud i rummet. Der vil givetvis være mange i spil, og det skal blive spændende præcis hvilke, der slipper igennem nåleøjet! Thomas og hans medvært, Bo Kristian Jensen, bærer stafetten og bestemmer lystigt vingesusets gang, hvor anekdoterne hænger løst, og sanglysten er udtalt ...


100 år uden PUCCINI

Alle elsker Puccini ... Manden fra den veristiske æra i starten af 1900-tallet, der stod bag mastodonter som La Bohème, Madama Butterfly og Tosca. I november 1924 led støvlelandets førende teaterskaber alt for tidligt samme tort som de fleste af sine heltinder på de skrå brædder (Mimì var nok den af dem med nærmeste symptom) efter at have fået konstateret lungekræft. Eftermiddagens sopran, Elsebeth Dreisig, og tenor, Thomas Peter Koppel, kan melde om et eget lille jubilæum, da de debuterede sammen for præcis tre årtier siden.


SOMMER i TYROL 60 år

Hvorfor hylde en gammel wienerisk operette, ingen rigtig kan huske den tyske titel på? Og hvordan er den gået hen og blevet et stykke dansk kulturarv på det store lærred? Signe Asmussen, Thomas Peter Koppel, Nikolaj Bentzon og Jakob Weber har svarene!


JUL med OperetteKompagniet

Det er endelig blevet den tid på året ... Denne gang er to velkendte engle inviteret: En musicalsangerinde af Guds nåde, Isabel Schwartzbach, og en ung operasanger med et himmelsk potentiale, Jonathan Koppel - og såvel de kirkelige som de verdslige opusser ligger aldeles mundrette i begges røster, når de ufortrødent indtager kirkerummets omfavnende akustik.


NYTÅR med OperetteKompagniet

Det stilige trekløver, croonerne with-a-twist, New Fashioned to you ... hærger igen! Og selvbinderne løsnes for alvor, i og med tidens hotte mezzo, Tuva Semmingsen, joiner etablissementet med sin uafrystelige karisma. Come fly with us!


De FØRSTE 10 år for år

Én, der har været med hele vejen, er den i disse spalter udråbte operettesangerinde par excellence, Vibeke Kristensen. Udover at synge fortryllende må hun utvivlsomt have et og andet fra årtiet at åbenbare ... Fra Csárdásfyrstinden i 2015 - og frem!


Kaj NORMANN 125 år

Den stedsegrønne komponist, Danmarks svar på Irvin Berlin, runder fremdeles noget, der minder om et skarpt hjørne! Det kan man selvsagt ikke lade gå upåagtet hen i dette fora ... Thomas er i godt selskab med to af landets bedste til at formidle Andersens musik, Signe Asmussen og Vibeke Kristensen.


De UNGE før og nu

De magnificent syv fra Young Artists Ensemble 2020-2022 - hvor er de nu? Vær forvisset: Det er gået dem alle godt! Hvordan opstillingen nøjagtigt bliver ved denne genforening kan af gode grunde ikke røbes, men opsøges skal de - og det kan jo ligefrem være, endnu opdaget ungdom med særlige evner dukker op i samme instans ..?


SÆSONpræsentation 2025/2026

Vi tager hul på den kommende sæson og udløser spændingen på berusende vis ved at byde på smagsprøver fra de forskellige events, der måtte stå på plakaten til den tid. Det er således officiel operettedag ...


10 ÅR med OperetteKompagniet

... Og vi er her stadig!


Læg dertil: TURNÉplanen, HAVE- & EKSTRAkoncerter samt HJEMMElevering

der altsammen foreligger udførligt beskrevet på den opdaterede hjemmeside!



RIGTIG GOD FORNØJELSE!

PST! Billetsalget er åbent ...

PSST! I indeværende sæson, altså 23/24, mangler stadig:

26. maj kl. 14 i KoncertKirken ZarZuela - Den spanske Operette m. KOPPEL & SØN

& 16. juni kl. 14 i Metronomen BUENA VISTA m. TRIO DOMISON & SIGNE


Comments


bottom of page