OperetteKompagniets 2024/2025
ØNSKEkoncerten
Hvornår
Søndag d. 8. september 2024, kl. 14.00
Hvor
Metronomen, Frederiksberg
Medvirkende
Bo Kristian Jensen & Thomas Peter Koppel, tenorer
Allan Sjølin, guitar(er)
FRA HJEMMESIDEN
Seancen, der bringer os tættere på, hvem vi er - opfylder og fylder op ...
Den fjerneste afkrog og den absolutte kerne af forskellige genrers væsen er repræsenteret ved tilløbsstykket her - med et fesstemt, til tider overraskende program, altid inden for stilrigtige rammer.
Og med garanti for lige dele lyttefryd og træk på smilebåndet.
Thomas og hans medvært, alt-mulig-kunstneren Bo Kristian Jensen, bærer stafetten og bestemmer lystigt vingesusets gang, hvor anekdoterne hænger løst, og sangglæden er udtalt.
Vidste du, at Bo går for at være Danmarks svar på Tom Jones? Kan sin Tony Bennett til fingerspidserne? At begge tenorer var inkarnerede fans af Dario? Og af Tonny! Ejer en ubændig hang til baggårdspumaens sans for fraseringer? Ynder modersmålet og lyrikken i vor så fine og omfangsrige sangskat?
Bedst som du sidder med et nummer på læberne, stemmer det velsagtens ud i rummet. Der vil givetvis være mange i spil, og det skal blive spændende præcis hvilke, der slipper igennem nåleøjet!
Kan man ønske sig meget mere? Det skulle da lige være en af Danmarks mest brillante på sit instrument, der river sprødt i strengene - og supplerer med sin egne favoritter.
Denne intime tur ned memory lane sørger for såvel fordybelse som hygge - samt altså forhåbninger, der går i opfyldelse ...
Varighed
1 time & 15 min.
Billetstatus
Færre end 10 tilbage ...
Pris
200,-
コメント