Hvilken udsøgt ære for denne operasanger, en ”tirsdags-træner” om nogen, at blive bedt om at nedfælde nogle bevingede ord i forbindelse med den mastodont af en udgivelse, du sidder med foran dig - tilmed af en forfatter med en ekspertise inden for fodbolden, der langt overstiger, hvad min fantasi om systemer, statistikker og allround spillemæssige evner rummer.
Jeg har ganske vist selv optrådt på de store scener, taget min metier seriøst i lighed med en atlet - men de har været af en ganske anden støbning. Indenhus i teatersale belagt med udsmykning af guld, og duppernes betydning har siddet et stykke længere oppe rent fysiologisk. To små hvide stemmelæber har været de vitale redskaber for en efterhånden over 30-årig karriere som tenor - og dennes triumfer og fiaskoer.
Kunst og kultur bliver selvfølgelig ikke bedømt i en jargon og på stedet, live, som når det gælder et kompetitivt univers som en sports, hvor resultatet efter 90 minutter plus tillægstid taler sit tydelige sprog og udgør den altafgørende bundlinje. Men en udøver af klassisk sang og musik er alligevel lidt i samme båd, i og med man aldrig går for at være bedre end ens seneste præstation. Det være sig på de skrå brædder på Det Kgl. Teater, hvor jeg har huseret i 23 år, eller som selvstændig, der har drevet mig til at stifte mit eget omrejsende OperetteKompagniet.
Det kan godt være, sporten nægtede at elske mig igen i form af kapacitet og kunnen, men jeg har da insisteret på dens retmæssige plads i mit virke som professionel artist. De Tre Tenorer banede vejen med deres shows op til diverse VM-finaler i 90´erne - og Puccinis Nessun Dorma er nogle gange svær at høre i dens rigtige kontekst, uden man partout tænker på Pavarotti og en læderkugle fra den tid.
Her i 2024 var jeg i audiens hos tyskernes uovertrufne sans for stadionbyggeri og afholdelser af slutspil i det hele taget, da jeg ved de tre gruppespilskampe blev inviteret til at træde op for den danske delegations forskellige støtter og sponsorer under Europamesterskabet. Jeg havde fået at vide, at lige præcis kompetencerne fra mit fagområde, hvor de store følelser udpensles, var oplagte som optakt til kampene for dette kundeunderlag. Tidligere har jeg også været afsted på en ”ryste-sammen-tur” til Wien med ledere og bestyrelsesmedlemmer fra AGF. Jeg har sågar sunget Brøndbys hymne ned mod ”Faxe-Tribunen”, da Vestegnen blev begavet med en flot ny spilleplads.
Jeg er således gået hen og blevet døbt ”Fodboldtenoren”. Torben Aakjær har såmænd også opdaget min passion for den lille runde - særligt måske i én henseende ...
Hvis du vil læse mere, må du ud i boghandlen ... ;-)
Det kan dog røbes, at klubben fra den blå del af Merseyside-byen Liverpool,
nemlig Everton FC, fylder en del i spalterne!
HUSK I ØVRIGT, DER ER KONCERT PÅ SØNDAG, d. 22., I METRONOMEN -
FOR EN SØLLE 200-KRONESEDDEL (MINDRE END BOGENS PRIS)
FÅR DU NETOP NESSUN DORMA ... OG MEGET MERE,
NÅR KOPPEL, SØN & SJØLIN TRÆDER OP FOR SIDSTE GANG I ÅR!
Ellers ses vi straks i 2025,
når den traditionsrige NYTÅRSKONCERT afholdes på Bremen Teater ...
Kom nu godt ind i det!
Comments