
OperetteKompagniets turnévirksomhed 2023/2024
Som en fast bestanddel af promoveringen og bevarelsen af operettens kunstart hører selvklart livet på landevejen. !NyTåRsBRAGeT! må nødvendigvis ligge i starten af anden halvdel af sæsonen - og ret intenst bliver det, da det ikke rigtig går at ønske hinanden et godt nyt år, når vi når til vinterferien medio februar.
Ti stop på en måned bliver det til plus den i hovedstaden, nærmere betegnet søndag d. 14. på Bremen Teater, hvor der nu meldes tæt på udsolgt. Det gør der i øvrigt flere af stederne på ruten, så det gælder om at komme til tasterne, hvis man vil være en del af løjerne ...
Der er både gamle kendinge blandt matriklerne, hvor den lokale teaterforening står som arrangør af dette festligste af events, men også nye har meldt sig på banen denne gang. Andre har deres årelange traditioner, hvad angår fejringen af et friskt årstal, og dét i tætte samarbejder med instanser fra eget nærmiljø - og sidder forståeligt derfor denne over.
Statistik lyver ikke, og det står klart, at man ude i det ganske rige har taget både trefjerdedelstaktens teaterform retur i hjertet og udbyderne fra OperetteKompagniet, der som bekendt påbegyndte sin færd tilbage i 2015, til sig med åbne og taknemmelige arme. Antallet af spillede forestillinger i alt ud for de forskellige titler gennem årene taler deres tydelige sprog: Csárdásfyrstinden (13), Den Glade Enke (28), Flagermusen (23), Det´ Lunt i Nat (21), Hjerter i Valsetakt (13 - coronatiden), Så går vi til Maxim (12 - coronaen hærgede fortsat), Fra et Hjem med Klaver aflyst og konverteret til andre produktioner (15) og nu altså !NyTåRsBRAGeT! (11).
Her følger planen - du kan læse meget nøjere om, hvad du kan forvente andetsteds på hjemmesiden, og i sammes kalender gås der i detaljer med nøjagtige sted og tidspunkt:
Fredag d. 5. januar
VIBORG TEATER
Lørdag d. 6. januar
VENDELBOHUS, HJØRRING
Søndag d. 7. januar
DET MUSISKE HUS, FREDERIKSHAVN
Søndag d. 14. januar
BREMEN TEATER, KBH.
Onsdag d. 17. januar
SVENDBORG TEATER
Torsdag d. 18. januar
SVENDBORG TEATER
Fredag d. 19. januar
SVENDBORG TEATER
Fredag d. 26. januar
NAKSKOV TEATER
Søndag d. 28. januar
HOTEL PRINDSEN, ROSKILDE
Lørdag d. 3. februar
STADTTHEATER FLENSBURG
Søndag d. 4. februar
SLAGELSE TEATER
Vi ses derude ... og GODT NYTÅR!
Comments