top of page

EN HÅNDFULD TURNÉSHOWS!


Det sku´ vær´ så godt, men så´ det faktisk skidt ...


Den annoncerede forestillingstitel, "Fra et Hjem med Klaver - Fire Generationer med Familien Koppel", der skulle følge op på Thomas´ nyslancerede bogudgivelse om selvsamme musikalske klan, viste sig desværre urealiserbar. Idéen var god - men må altså forblive en drøm ...


Han havde tænkt sig så mangt og så meget ...


... og der blev dog IKKE hejst stop!


15 spillesteder fik i stedet valget mellem hele 5 forskelligartede turnéshows. Jovist, OperetteKompagniets motto om altid at tilbyde mere end det forventede, blev i den grad sat på prøve.


Efter et efterår med en del egne events på brostenen, enkelte Lunt i Nat-opførelser og den sædvanlige koncerteren rundt omkring, tændes der for alvor op for det maskineri, der skal gøre landevejene usikre ude i det ganske rige og vise firmaet med det sprudlende format frem.


Fra februar til maj kan du få dine abstinenser stillet, hvad angår "operettegallaer", du kan læne dig tilbage med "croonerne & Tuva", være vidne til en kvartet af hæsblæsende "operettetenorer", komme ind på livet af "de store mestre" med Koppel & Søn - eller stadig få indblik i det koppelske dynasti, når "det bli´r i familien" i et nu mere intimt format.


Det ku´ bli´ så godt ...


... og det blev det så heldigvis også!


Vi kommer ud til jer - fra Rønne til Flensborg, fra Skive til Slagelse, fra Nykøbing Mors til Roskilde, fra Herning til Musikhuset København. Hold øje med, hvornår vi kommer til en by i nærheden af dig ved at trykke på linket forneden.



コメント


bottom of page