YOUNG ARTIST 2020/2021: FRØY HOVLAND HOLTBAKK

09.03.2020

 

OperetteKompagniet ApS er stolt af at præsentere dets

YOUNG ARTISTS ENSEMBLE 2020/2021

- vi introducerer de 7 stjerner her én efter én.

 

Talentet er umiskendeligt -

og kvaliteten vil derfor fortsat være af højeste kaliber

i såvel turnévirksomheden,

som i de mange events, der venter i hovedstaden.

Operetten har fået usædvanlig gode kår

og kunstartens fremtid synes at være sikret!

 

"Operetten lever - traditionen fortsætter ..."

 

 

 

FRØY HOVLAND HOLTBAKK, SOPRAN,

 

er vokset op i en lille norsk by tæt ved Europas højeste bjerglandskab.

De senere år har hun tilbragt i København,

hvor hun netop har afsluttet sin uddannelse på Opera-Akademiet.

 

Allerede under studierne debuterede hun på Det Kgl. Teater

som Papagena i Tryllefløjten. Siden er det også blevet til Ida i Flagermusen.

I denne sæson kunne man opleve Frøy som Frasquita i Carmen på nationalscenen.

Så sent som i forgårs sprang hun ind i samme parti på Alte Oper i Frankfurt.

 

Frøy er i besiddelse af en stor kunstnerisk personlighed,

der giver sig udtryk i en imponerende fleksibilitet i stemmeregistret,

altid varme og runde toner, for ikke at nævne et forbilledligt nærvær på de skrå brædder.

 

2020/2021 er Frøys første sæson i OperetteKompagniets regi.

 

 

www.operettekompagniet.dk

 

 

Please reload

© 2015-2019 OperetteKompagniet ApS
 

Jorcks.jpg