"ALDRIG MANGLE CHAMPAGNE!"

12.06.2019

 

Med næste sæsons turnéproduktion tager vi os

som bekendt kærligt og grundigt af

vor egen så populære danske kulturarv -

men den har jo mange sider ...

Hvor stammer f.eks. denne scene oprindeligt fra?

 

 

HUN

Nu skal vi til og tænke … ellers bli´r den her aften lige så festlig som i missionshuset hjemme på Odden!

 

HAN

Jeg har tænkt, du … vi går i seng!

 

HUN

Nåh … kan du ik´ finde på noget andet?!

Jeg vil ha´ det lidt morsomt!

 

HAN

Vi kom i seng kl. fem i morges … hvor kan du?!

 

HUN

Jeg snød … jeg sov en lille skønhedssøvn, mens du spillede kort.

I baronens soveværelse … mellem alle jagttrofæerne!

 

HAN

I baronens?! Kunne du ik´ ha´ lagt dig i vores ..?

 

 

HUN

Ernst ville så gerne prøve baronens seng!

Ligesom Jeppe, du véd … i al uskyldighed!

 

HAN

I al uskyldighed!?

Der er sgu´ aldrig nogen, der har sovet i al uskyldighed med Ernst!

 

HUN

Ernst og jeg er som bror og søster.

Nåh … men vi lå altså dér under et kæmpe gevir!

Kan du se det for dig, pusling?

 

HAN

Kan du ik´ la´ vær´ med at kalde mig pusling her i huset?!

 

HUN

Jeg kan da godt gå over til at sige det med stumt p … usling!

( hun kaster champagne i hovedet på ham - og en større jagt går i gang )

 

HAN

Dét skal du få betalt …

Jeg myrder dig!

 

HUN

Det tør du slet ik´, din lille feje … hvad var det, de kaldte dig i skolen?!

Var det ikke … fister?!

 

( HAN II viser sig )

 

HAN II

Øøøh … her er nok nogen, der hygger sig!?

 

HUN

Vi lader bare, som om vi er hjemme …

 

HAN II

Aha …

Hvor er ..?

 

HUN  ( afbrydende )

Tom …

Det var synd!

Skal vi ik´ hente en ny flaske, var?!

 

HAN II

Nåh jah … jeg kan da ringe efter én mere!

 

HUN

Ja, gør det … for nu skal vi ha´ det hyggeligt, ik´?

Kom herhen …

Jeg vil sidde mellem to brødre og ønske … at vi aldrig må mangle champagne!

 

HAN II

Øh … skal jeg ikke hente Deres sko?

 

HUN

Nej tak … jeg drikker af glasset!

( stor latter! )

 

 

OperetteKompagniet præsenterer

DET´ LUNT I NAT - DANSKE OPERETTEPERLER

på tour 2019/2020:

www.operettekompagniet.dk/kalender

Please reload

© 2015-2019 OperetteKompagniet ApS
 

Jorcks.jpg