OperetteKompagniets 2018/2019
NYTÅRSGALLA MED DE 4 OPERETTETENORER
HVORNÅR
Lørdag d. 12. januar, kl. 15.00
HVOR
Bremen Teater, København
MEDVIRKENDE
Bo Kristian Jensen, Anders Christensen, Jonathan Koppel &
Thomas Peter Koppel, alle tenorer
Sofie Elkjær Jensen, sopran
Nytårsbandet under ledelse af Carol Conrad
FRA HJEMMESIDEN
Københavner-begivenheden rykkede forrige år midt ind i byen - og i denne sæson inviterer OperetteKompagniet atter indenfor i det gamle Mercur Teater, der emmer af en sjælden indbydende og livsglad atmosfære fra svundne tider!
I kølvandet på det legendariske træf i Caracallas Termer i 1990, hvor operaen opnåede et veritabelt boom - følger hermed hele fire smørtenorer, alle med en glød til den mere boblende kunstart og dens valsende rytmer. Og de kaster sig ud i et sandt orgie af hits fra "Wien, Wien nur du allein" over "Maxim" og "Wolga" til traveren over dem alle: "Dein ist mein ganzes Herz".
De unge kometer, Anders Christensen og Jonathan Koppel, ledsages af erfarne rotter i skikkelse af Bo Kristian Jensen og Thomas Peter Koppel. Kvartetten akkompagneres af det til lejligheden spektakulært sammensatte Nytårsband under kapelmester Carol Conrad - og den lange liste af store ophavsmænd tæller blandt andre Johann Strauss den yngre, Franz Lehár og Emmerich Kálmán.
"Helt uden kvinder går det hele ej" synger herrerne gerne - og gæste-sopran er den så brandvarme Sofie Elkjær Jensen, der med bravour udgør et vigtigt islæt i Det Kongelige Teaters solistensemble.
Champagne og kransekage hører sig til - ligesom der vil være fællessang og overraskelser en masse ... Vær velkommen!
PRIS
450,- / 400,- (for nyhedsbrevmodtagere)
VARIGHED
2 timer, inkl. pause
- læs også alt om fordelene ved et SÆSONKORT 2018/2019!