Frederik Rolin er ikke hvem som helst ... han bærer et efternavn mere - og det er Päevatalu. Dermed kender han om nogen til sangen om dét at gå i samme fodspor som en berømt forælder - og hvad det indebærer!
Barytonen, der netop er udklækkede fra en længere tilværelse som studerende, har fået den gode ballast foræret hjemmefra, men samtidig har han altid været opmærksom på vigtigheden i at opbygge sit eget solide netværk - og den er indhentet gennem de mange engagementer, han allerede har været involveret i ved siden af uddannelsen. Han står dermed godt rustet, nu hvor det for alvor går løs - og hvor udlandet formentlig også vil banke på døren.
Frederik har i indeværende sæson turnérede land og rige rundt i den krævende rolle som Grev Danilo i OperetteKompagniets udgave af Den Glade Enke. Og han figurerer også på plakaten i den næste produktion i dette regi - denne gang som Dr. Falke i Flagermusen.
Frederik, du er nu sprunget over tærsklen til en professionel karriere - hvordan er det så at sige "at stå på egne ben"?
Det er både vidunderligt og skræmmende på samme tid. Efter 7 år indenfor diverse sanguddannelsers trygge rammer og skemaer, står jeg jo pludselig og skal til at strukturere og skabe min egen hverdag og karriere. Netop denne frihed i tilværelsen er noget, der passer mig rigtig godt, for jeg kommer nemt til at kede mig, hvis jeg befinder mig i den samme konstellation for lang tid ad gangen. Samtidig kan man jo aldrig vide sig sikker på, hvad fremtiden bringer. Jeg har været så heldig at komme direkte i arbejde efter min uddannelse på Opera- Akademiet og har derfor ikke følt det pres, der følger med at være arbejdsløs musiker - det er jo en frygt, vi alle går med i en så usikker branche som vores. Men selvom det er en usikker branche, så er det også en branche, der kan bringe dig steder hen, du ikke havde drømt om. Den ene dag står du på Norges nordligste ø og synger en nyskrevet opera om tørfisk og den næste dag skal du spille voldtægtsmand i en Britten opera, for så pludselig at stå og synge “New York, New York” med et orkester et sted på den jyske hede. Og det er netop dét, jeg elsker ved mit arbejde og min tilværelse: alle de spændende eventyr, mennesker og oplevelser, der følger med på rejsen.
Du bliver begavet med legater - hvilken rolle spiller udlandet i dine planer?
Der er jo en anden kultur for klassisk musik i lande som f.eks. Tyskland, end vi er vant til herhjemme. Der er langt flere muligheder og tilbud, som jeg har enormt meget lyst til at stifte bekendtskab med. Men de skal jo lige vide, hvem jeg er dernede - og derfor skal jeg bruge en del af mine legater på at rejse, synge auditions og tage timer i udlandet.
Jeg er født og opvokset i en familie, hvor opera spiller en meget central rolle - og som søn af en kendt operasanger vil der altid være et vist forventningspres på mig. Jeg har dog altid bestræbt mig på at skabe min egen stil og identitet som sanger, så jeg kan præsentere mig som den musiker, jeg selv er. Jeg har altid drømt om at komme til udlandet, også for at synge for et publikum og eventuelle arbejdsgivere, som ikke aner eller er interesserede i, hvem jeg er søn af.
Hvad er den umiddelbare forskel på at synge opera og operette, hvis der da er en? Og vil operetten fortsat spille en rolle på dit CV?
Jeg tror, mange vil mene, at operette er en “lettere” genre end opera og det vil jeg også tildels erklære mig enig i. Men jeg synes, det er så vigtigt, at genren tages ligeså alvorligt - både af kunstnerne og publikum. Selvom der er meget ved operetten, der virker dansant og legende let, så er det jo alligevel store følelser og relaterbare menneskeskæbner, vi har med at gøre. Når man arbejder med operette, så synes jeg, det er spændende at gå imod musikken og handlingens umiddelbare enkelthed og skabe noget dybde og seriøsitet indenfor de rammer. Operetten skal selvfølgelig være på mit CV - den er jo en del af mig og mit musikerskab.
Det er blevet til en hel del Grev Danilo´er på det seneste - hvor har udfordringerne ligget med denne legendariske scene-figur?
Jeg elsker at synge Danilo. Han har ligesom det hele: temperament, elegance, jalousi, humor og fest! Man kan altså få rigtig meget ud af karakteren og hans forhold til Hanna Glawari (og kvinder generelt). Desuden så har Danilo al den bedste musik, hvis du spørger mig ;-)
Udfordringen ved at synge Danilo, er, at det ligger højt. Rollen kan både synges af en tenor og en høj baryton (det man kalder "zwischenfach") - og da jeg er baryton, så skal man nogen gange lige spænde ballerne lidt ekstra, når man skal op på de høje toner. Men det er også sjovt at få lov til at synge mange høje toner i en forestilling - vi barytoner synger jo mest i mellemlejet, så det er fedt at prøve, hvordan det føles at være i de “højere luftlag”.
Hvad er dit drømme-scenarie med hensyn til udformningen af den karriere, du står foran?
Det er et svært spørgsmål - og jeg føler hele tiden mit drømmescenarie ændrer sig. Man drømmer selvfølgelig altid om at stå på de store scener i de store operahuse rundt omkring i verden. Og indenfor mit stemmefag kan drømmeroller som Posa i Don Carlos, Wolfram i Tannhäuser og Greven i Figaros Bryllup nævnes. Men jeg drømmer også om at kunne tilføje noget nyt og unikt til opera og klassisk musik. Jeg elsker ideen om at bryde grænser, blande genrer og vende ting på hovedet, så der opstår noget nyt. Der er så mange muligheder og uopdagede veje, man kan gå i vores fag - og jeg håber og tror, jeg kommer med på en masse nyskabende, sjove og berigende eventyr i mit sangerliv.
Enken afslutter sin lange 2017/2018-turné her i april - og du kan i denne uge stadig nå at opleve Frederik som Danilo i Viborg (11.), Skive (12.) og Roskilde (13.).
Kig ind her: www.operettekompagniet.dk/kalender
NB! OperetteKompagniets sæson 2018/2019 offentliggøres søndag d. 15. april,
hvor også billetsalget skydes i gang!