EKSTRA KONCERTER & FORESTILLINGER!

25.09.2017

 

OperetteKompagniets forskellige events 2017/2018 synes at være populære, hvilket et støt billetsalg, både i hovedstaden og ude i landet, understreger. Man skal altså ikke vente for længe med at komme til tasterne ... På www.operettekompagniet.dk kan du både rekvirere dine e-tickets til de stationære arrangementer i København - OG indhente de nødvendige informationer om de diverse billetkontorer hvad angår turnévirksomheden, der løber af stabelen næste weekend.

 

 

Den Glade Enke besøger som bekendt hele 23 danske scener rundt omkring i riget de næste mange måneder - og hovedparten af stederne er allerede tæt på at have fulde sale. Odense Teater har gjort brug af dets option på en aften mere - og denne er der nu også venteliste på! Se i vores kalender i menulinjen, hvor vi er hvornår - og hvilken teaterforening, der står som arrangør i dit område. 

 

2 styks Jul med Koppel & Søn (foto: Tina Valbjørn) til december var ikke nok - nu meldes den tredje i Riddersalen på Frederiksberg Slot også udsolgt!

 

Og så må der en seance mere af Den Ny Generation Synger Operette til - begge foregår lørdag d. 26. maj 2018 i Metronomen på Frederiksberg, henholdsvis kl. 14.00 og 17.00.

 

Sæsonpræsentationskoncerten, hvis udgave for i år netop er afviklet for fuld udblæsning, lægges fremover i foråret - det vil sige, vi får hele to af slagsen indenfor denne sæson!! I forbindelse med annonceringen af programmet for 2018/2019 og åbningen af billetsalget for samme - skyder vi den festlige eftermiddag af søndag d. 15. april 2018 kl. 14.00, også i Metronomen. Sæsonkortholdere har gratis adgang, nyhedsbrevmodtagere får deres rabat.

 

 

Øvrige status -

Danske Operetteperler, lørdag d. 28. & søndag d. 29. oktober 2017 kl. 17.00 på Hofteatret:

GANSKE FÅ BILLETTER!

Nytårsgalla med Old Fashioned & Pellegrini, lørdag d. 13. januar 2018 kl. 15.00 på Bremen Teater:

stadig billetter ...

Valentineskoncert, lørdag d. 10. & søndag d. 11. februar 2018 kl. 15.00 i Admiral Gjeddes Gaard:

FÅ BILLETTER!

Viva Italia!, lørdag d. 10. marts 2018 kl. 14.00 i Metronomen:

FÅ BILLETTER!

Sangerportræt: Sofie Elkjær Jensen, søndag d. 29. april 2018 kl. 16.00 på Frederiksberg Slot:

FÅ BILLETTER!

www.operettekompagniet.dk/billetsalg

Please reload

© 2015-2019 OperetteKompagniet ApS
 

Jorcks.jpg