top of page

OPDATERES LØBENDE

Søndag d. 22. December 2024, kl. 14.00

Metronomen, Frederiksberg

Tisvilde i København -

Opera med KOPPEL, SØN & SJØLIN

EKSTRAkoncerter

2024 / 2025
København

Deri ligger al vor ængstelse, al vor glæde - som bogen afrunder det ...

En væsentlig del af OperetteKompagniets DNA har altid været at yde det ekstra, at give det mere, at honorere det yderligere, hvis det overhovedet var muligt! Hvorfor holde igen, når vi er sammen om noget, vi holder så meget af?

Allerede i de tidlige sæsoner smed Carol & Thomas de såkaldte Surprisekoncerter - hvem husker for eksempel ikke, hvor de var, da parret satte sig ved klaveret og gav Richard Clayderman firhændigt?

Siden skulle Tisvilde komme til København! I december ganske vist ... men ingen skulle snydes for have-oplevelsen - selvom det måtte være uden både rejemad og et glas iskold hvidvin.

Senest greb vi fat i Carina Tybjerg Madsen, da hun var hjemme på visit fra sit travle virke på operaen i Linz. I Skt. Pauls Kirkes prægtige akustik blev der squeezet en skøn Valentineskoncert ind, og de 150 tilhørere blev vidne til en `Sterbestund´ med én af vore egne - som tiden dog går hurtigt, og udviklingen ligeså ... Hendes gengivelser af Butterfly og Traviata var til historiebøgerne!

Hold tæt øje med netop denne side ... der er allerede bonus at spotte - og der kommer helt sikkert mere af det samme i sæsonens løb!

bottom of page