MEDVIRKENDE
Den Ny Generation
Synger Operette
De studerende fra de klassiske konservatorier og Opera-Akademiet elsker at synge i trefjerdedelstakt! Og det animerer selvklart OperetteKompagniet til at gentage projektet fra de sidste år og introducere endnu et kuld af de største talenter lige nu.
Kom og hør de nys-udklækkede håb give deres besyv med, hvorledes de udødelige fraseringer fra valsekongernes hænder bør lyde. Ydermere fortæller de unge mennesker om dem selv og om deres respektive mål, inden det for alvor går løs i virkelighedens verden.
Denne forårsdag er alt i flor, både uden- og indenfor. Vi deler flødeboller fra Spangsberg ud - og skåler mere end nogensinde for slagordene:
Operetten lever - traditionen fortsætter ...
VARIGHED: 1 1/2 time, derefter servering