Alle elsker Puccini ...

​

Manden fra den veristiske æra i starten af 1900-tallet, der stod bag mastodonter som La Bohème, Madama Butterfly og Tosca - sammen med en håndfuld andre værker de mest spillede inden for klassisk musikdramatik nogensinde.

​

Den italienske melodimager, der overtog tronen fra Verdi og så godt som kun skrev operaer, fik hurtigt sit gennembrud med Manon Lescaut og afsluttede sin produktion med det eneste komiske islæt, geniale Gianni Schicchi - den med O mio babbino caro. Næsten ...

​

Sagnet om isprinsessen Turandot manglede, men blev ikke gjort færdig. Den senere fodboldslager og signaturarie for De 3 Tenorer, Nessun dorma, og det efterfølgende optrin, der begge forklarer, hvorfor hverken den ukendte prins eller den kinesiske population sover denne nat, blev mesterens sidste lydspor. Som det gjaldt for mange andre af de store efterladtes noget overarbejde til eftertiden med skelettet af den sidste kærlighedsduet.

​

Giacomo blev født i 1858 i Lucca i en familie, der havde haft musikere iblandt sig gennem hele fem generationer. Han skulle dog blive den i klanen, der blev kendt i folkemunde med en suono, som vi forestiller os det uspolerede pizzabud stadig af hjertens lyst giver hals af den dag i dag - 100 år efter hans død.

 

I november 1924 led støvlelandets førende teaterskaber alt for tidligt samme tort som de fleste af sine heltinder på de skrå brædder (Mimì var nok den af dem med nærmeste symptom) efter at have fået konstateret lungekræft.

 

En cowboy-fortælling og et forsøg på en operette bør absolut tilføjes - og eftermiddagens sopran og tenor, der kan melde om et eget lille jubilæum, da de debuterede sammen for præcis tre årtier siden, skal nok byde på eksempler fra hver og én af de ovennævnte fuldtræffere.

​

​

VARIGHED:

1 time & 15 min.